1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 19

1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale disse ord, forlod han Galilæa og drog gennem landet på den anden side Jordan til Judæas egne. 2 Og store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte de syge dér. 3 Og nogle farisæere kom og ville stille en fælde for ham og sagde: »Har man lov at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« 4 Dertil svarede han og sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde 5 og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød« 6 Så er de da ikke længer to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« 7 Da siger de til ham: »Hvorfor har Moses da befalet, at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan man skille sig fra hende?« 8 Han siger til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. 9 Og jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.« 10 Hans disciple siger til ham: »Stiller sagen sig sådan for manden i forholdet til hustruen, så er det ikke rådeligt at gifte sig.« 11 Da sagde han til dem: »Ikke enhver kan fatte dette ord, men kun de, hvem det er givet; 12 thi der er gildninger, som er født således fra moders liv, og der er gildninger, som er gildet af mennesker; og der er gildninger, som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, ham fatte det!« 13 Derefter bar de nogle små børn til ham, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; men disciplene truede ad dem. 14 Da sagde Jesus: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til.« 15 Og han lagde hænderne på dem og fortsatte så sin vandring. 16 Og se, der kom en hen til ham og sagde: »Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« 17 Da svarede han ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Kun, én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« 18 Han spørger: »Hvilke bud?« Jesus svarede: »Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; 19 ær din fader og din moder, og: du skal elske din næste som dig selv.« 20 Den unge mand siger til ham: »Det har jeg holdt alt sammen; hvad mangler jeg endnu?« 21 Da sagde Jesus til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« 22 Men da den unge mand hørte det ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget gods. 23 Men Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. 24 Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.« 25 Ved at høre det blev disciplene dybt rystede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« 26 Da så Jesus på dem og sagde: »For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.« 27 Derefter tog Peter til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig; hvad får så vi?« 28 Jesus svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: ved verdens genfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. 29 Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange fold igen og arve evigt liv. 30 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV