1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 26

1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale alle disse ord, sagde han til sine disciple: 2 »I ved, at om to dage er det påske, så skal Menneskesønnen overgives til at korsfæstes.« 3 Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. 4 Og de rådslog om at gribe Jesus med list og få ham dræbt. 5. Men de sagde: »Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive uroligheder iblandt folket.« 5 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, 6 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, 7 kom der en kvinde hen til ham. Hun havde en alabastkrukke med en meget kostbar salve, og hun hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. 8 Da disciplene så det, harmedes de og sagde: »Hvad skal den ødselhed til? 9 Det kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.« 10 Da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volder I kvinden bryderi? hun har jo gjort en god gerning imod mig. 11 De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. 12 Thi da hun udgød denne salve over mit legeme, gjorde hun det som en beredelse til min jordefærd. 13 Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne 15 og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De udbetalte ham så tredive sølvpenge«. 16 Og fra den stund søgte han en lejlighed til at forråde ham. 17 På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du, at vi skal tilberede påskemåltidet for dig?« 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: »Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påske sammen med mine disciple.« 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og tilberedte påskemåltidet. 20 Da det nu var blevet aften, satte han sig til bords med de tolv. 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg eder: en af jer vil forråde mig.« 22 Da blev de meget bedrøvede og begyndte hver især at spørge ham: »Det er dog vel ikke mig, Herre?« 23 Han svarede og sagde: »Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. 24 Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født.« 25 Men Judas, som forrådte ham, tog til orde og spurgte: »Det er dog vel ikke mig, rabbi«?« Han siger til ham: »Du har selv sagt det.« 26 Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde: »Tag dette og spis det; dette er mit legeme.« 27 Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle heraf; 28 thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse. 29 Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige.« 30 Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31 Da siger Jesus til dem: »I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.« 32 Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« 33 Da svarede Peter og sagde til ham: »Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det.« 34 Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« 35 Peter siger til ham: »Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde alle de andre disciple. 36 Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han siger til disciplene: »Sæt jer her, medens jeg går derhen og beder.« 37 Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig, og han blev grebet af sorg og gru. 38 Da siger han til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!« 39 Og han gik et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.« 40 Og han kommer tilbage til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Så kunne I da ikke våge én time med mig! 41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.« 42 Han gik atter bort og bad for anden gang og sagde: »Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!« 43 Og han kom og fandt dem igen sovende, thi deres øjne var blevet tunge. 44 Så lod han dem være og gik igen bort og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. 45 Derefter kommer han tilbage til disciplene og siger til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.« 47 Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste. 48 Men han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: »Den, jeg kysser, ham er det; ham skal I gribe.« 49 Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: »Vær hilset, rabbi!« og kyssede ham. 50 Jesus sagde til ham: »Ven, gør det, du er kommen for!« Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. 51 Og se, en af dem der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. 52 Da siger Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle? 54 Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske?« 55 I samme stund sagde Jesus til skarerne: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig. Dag efter dag sad jeg i helligdommen og lærte, uden at I greb mig. 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse.« Da forlod alle disciplene ham og flygtede. 57 De, der havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og ældste var samlede. 58 Og Peter fulgte ham i frastand lige til ypperstepræstens gård; han gik indenfor og satte sig blandt tjenerne for at se, hvad det ville ende med. 59 Ypperstepræsterne og hele rådet søgte nu at skaffe falsk vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden. 60 Men de fandt intet, skønt der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: 61 »Han har, sagt: »Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op på tre dage.« 62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: »Har du intet at svare på det, de vidner imod dig?« 63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn.« 64 Jesus siger til ham: »Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.« 65 Da sønderrev ypperstepræsten sin kappe og sagde: »Han har spottet Gud, hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I hørt hans bespottelse. 66 Hvad mener I?« De svarede og sagde: »Han er skyldig til døden.« 67 Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver; andre slog ham med stokke 68 og sagde: »Profeter for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?« 69 Peter sad imens udenfor i gården; da kom der en pige hen til ham og sagde: »Du var også sammen med Jesus fra Galilæa.« 70 Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg ved ikke, hvad du mener.« 71 Da han derpå gik ud i portrummet, så en anden pige ham; og hun siger til dem, der var der: »Han var sammen med Jesus fra Nazaret.« 72 Atter nægtede han det med en ed: »Jeg kender ikke det menneske.« 73 Lidt efter kom de, der stod der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, du er også en af dem, dit mål røber dig jo.« 74 Da begyndte han at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske.« I det samme galede hanen. 75 Så kom Peter Jesu ord i hu, hvordan han havde sagt: »Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange.« Og han gik ud, udenfor, og græd bitterligt.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV