1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 27

1 Da det var blevet morgen, traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. 2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus. 3 Da nu Judas, som havde forrådt ham, så, at han var blevet domfældt, fortrød han det og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: 4 »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« 5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og hængte sig. 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: »Det går ikke an at lægge dem i tempelkisten, for det er blodpenge.« 7 Så tog de den beslutning at købe Pottemagermarken for dem til gravplads for de fremmede. 8 Derfor kaldes den mark den dag i dag »Blodmarken«. 9 Da gik det i opfyldelse, som er talt ved profeten Jeremias, der siger: »Og de tog de tredive sølvpenge af Israels børn det var den pris, man vurderede den højt vurderede til 10 og de gav dem for Pottemagermarken, således som Herren pålagde mig.« 11 Jesus blev nu stillet for landshøvdingen, og landshøvdingen spurgte ham og sagde: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« 12 Og da ypperstepræsterne og de ældste kom frem med deres anklager imod ham, svarede han intet 13 Da siger Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« 14 Men han svarede ham end ikke på et eneste spørgsmål, så landshøvdingen undrede sig meget. 15 Ved højtiden plejede landshøvdingen at give mængden en fange fri, hvem de ønskede. 16 Og man havde dengang en berygtet fange, der hed Barabbas. 17 Da de nu var samlede, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?« 18 Han vidste jo, at det var af misundelse, de havde bragt ham for retten. 19 Og mens han sad på dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand; thi jeg har i nat lidt meget i en drøm for hans skyld.« 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at forlange Barabbas løsladt, men Jesus henrettet. 21 Og da landshøvdingen tog til orde og spurgte: »Hvem af de to ønsker I, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas«. 22 Pilatus spørger dem så: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus?« De svarede alle: »Lad ham blive korsfæstet!« 23 Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de skreg endnu højere: »Lad ham blive korsfæstet!« 24 Da Pilatus så, at han intet kunne udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag!« 25 Men hele folket svarede og sagde: »Hans blod komme over os og vore børn!« 26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han piske og overgav ham til at korsfæstes. 27 Så tog landshøvdingens soldater Jesus med sig ind i paladset og samlede hele vagtmandskabet omkring ham. 28 Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød kappe om ham. 29 Og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gav ham et rør i højre hånd; og de faldt på knæ for ham, drev spot med ham og sagde: »Hil dig, jødekonge« 30 Så spyttede de på ham og tog røret og slog ham i hovedet med det. 31 Og da de havde drevet spot med ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham af sted for at korsfæste ham. 32 På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, ved navn Simon; ham tvang de til at gå med og bære hans kors. 33 Og da de var kommet til et sted, der kaldes Golgata (det betyder »Hovedskalsted«), 34 gav de ham vin blandet med malurt at drikke; men da han havde smagt derpå, ville han ikke drikke det. 35 Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning. 36 Så satte de sig der og holdt vagt over ham. 37 Og oven over hans hoved havde de anbragt en indskrift med beskyldningen imod ham; der stod: Dette er Jesus, jødernes konge. 38 Sammen med ham korsfæstedes så to røvere, den ene ved hans højre og den anden ved hans venstre side. 39 Og de, der gik forbi, spottede ham, de rystede på hovedet og sagde: 40 »Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn, og stig ned af korset!« 41 Sådan spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de ældste og sagde: 42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. 43 Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har velbehag i ham; han har jo sagt: »Jeg er Guds Søn«. 44 På samme måde blev han også hånet af røverne, som var korsfæstet sammen med ham. 45 Men fra den sjette time blev der mørke over hele landet indtil den niende time. 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: »Eli! Eli! Lema sabaktani?« det betyder: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« 47 Nogle af dem, der stod der, sagde, da de hørte det: »Han kalder på Elias.« 48 Og straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak den på et rør og lod ham drikke. 49 Men de andre sagde: »Bi lidt! Lad os se, om Elias kommer for at frelse ham.« 50 Da råbte Jesus igen med høj røst og opgav ånden. 51 Og se, forhænget i templet flængedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden skjalv, og klipperne revnede, 52 og gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, 53 og de gik ud af gravene og kom efter hans opstandelse ind i den hellige stad og viste sig for mange. 54 Men da høvedsmanden og de, der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds Søn.« 55 Der var der mange kvinder, som så til på afstand; det var dem, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. 56 Iblandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs moder, samt Zebedæus' sønners moder. 57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, ved navn Josef, som selv var blevet discipel af Jesus. 58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. 59 Og Josef tog hans legeme og svøbte det i et rent liglagen 60 og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Så væltede han en stor sten for indgangen til graven og gik bort. 61 Maria Magdalene og den anden Maria var til stede og sad lige over for graven. 62 Den næste dag, dagen efter beredelsesdagen, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus 63 og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager sagde, mens han endnu levede: »Efter tre dages forløb 64 Giv derfor befaling til, at graven skal bevogtes strengt indtil den tredje dag, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: »Han er opstået fra de døde«; og så vil det sidste bedrageri blive værre end det første.« 65 Pilatus sagde til dem: »Der har I vagtmandskab; gå hen og bevogt graven, så godt I kan.« 66 Og de gik hen og bevogtede graven med vagten efter at have sat segl for stenen.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV