1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Ordsprogenes bog 13

1 Viis søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd. 2 Af sin munds frugt nyder en mand kun godt, til vold står troløses hu. 3 Vogter man munden, bevarer man sjælen, den åbenmundede falder i våde. 4 Den lade attrår uden at få, men flittiges sjæl bliver mæt. 5 Den retfærdige hader løgnetale, den gudløse spreder skam og skændsel. 6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, synden fælder de gudløse. 7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget. 8 Mands rigdom er løsepenge for hans liv, fattigmand får ingen trusel at høre. 9 Retfærdiges lys bryder frem, gudløses lampe går ud. 10 Ved hovmod vækkes kun splid, hos dem, der lader sig råde, er visdom. 11 Rigdom, vundet i hast, smuldrer hen, hvad der samles håndfuld for håndfuld, øges. 12 At bie længe gør hjertet sygt, opfyldt ønske er et livets træ. 13 Den, der lader hånt om ordet, slås ned, den, der frygter budet, får løn. 14 Vismands lære er en livsens kilde, derved undgås dødens snarer. 15 God forstand vinder yndest, troløses vej er deres undergang. 16 Hver, som er klog, går til værks med kundskab, tåben udfolder dårskab. 17 Gudløs budbringer går det galt, troværdigt bud bringer lægedom. 18 Afvises tugt, får man armod og skam; agtes på revselse, bliver man æret. 19 Opfyldt ønske er sødt for sjælen, at vige fra ondt er tåber en gru. 20 Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven. 21 Vanheld følger syndere, lykken når de retfærdige. 22 Den gode efterlader børnebørn arv, til retfærdige gemmes synderens gods. 23 På fattigfolks nyjord er rigelig føde, mens mangen rives bort ved uret. 24 Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide. 25 Den retfærdige spiser, til sulten er stillet, gudløses bug er tom.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV