1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Romerbrevet 1

1 Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udkåret til at forkynde Guds evangelium, 2 det, som Han har forjættet ved sine profeter i hellige skrifter, 3 evangeliet om hans Søn, der ifølge sin kødelige herkomst er født af Davids slægt 4 og ifølge Helligheds-ånd med vælde blev godtgjort at være Guds Søn ved opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre, 5 ved hvem vi har fået nåde og apostelgerning for, hans navn til ære, at virke troslydighed iblandt alle hedningefolkene 6 blandt den er også I, som er kaldede til at tilhøre Jesus Kristus 7 sender hilsen til alle Guds elskede, som er i Rom, kaldede til at være hellige: Nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus. 8 Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi jeres tro omtales i hele verden. 9 Thi Gud, som jeg tjener i min ånd ved at forkynde evangeliet om hans Søn, er mit vidne, at jeg uophørlig mindes jer 10 og altid i mine bønner beder om, at det dog endelig engang, hvis det er Guds vilje, må lykkes mig at komme til jer. 11 Thi jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved 12 eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min. 13 Jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at jeg mange gange har sat mig for at komme til jer, men jeg er hidtil blevet hindret for at jeg kunne få nogen frugt også blandt jer ligesom blandt de andre hedningefolk. 14 Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld. 15 Derfor er jeg for min del rede til at forkynde evangeliet også for jer i 16 Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker. 17 Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.« 18 Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed; 19 det, som kan erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. 20 Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning. 21 Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. 22 Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, 23 og de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed ned et billede, der forestillede et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr. 24 Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes; 25 de ombytted Guds sandhed ned løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor skaberen, han, som er højlovet i evighed! Amen. 26 Derfor gav Gud den hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, 27 ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse. 28 Og da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt; 29 de blev opfyldt af alskens uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed, og fulde af misundelse, mordlyst, kiv, svig og ondsindethed 30 hemmelige og åbenbare bagvaskere, gudshadere, voldsmænd, hovmodige, pralende, opfindsomme på ondt, ulydige mod forældre, 31 uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. 32 De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV