1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Romerbrevet 2

1 Derfor er du uden undskyldning, menneske! hvem du end er, som opkaster dig til dommer; thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok, men handler selv på samme vis. 2 Vi ved jo, at Guds dom med rette er over dem, som handler således. 3 Men du, menneske! som dømmer dem, der handler således, og selv gør det samme, regner du med, at du vil kunne undfly Guds dom? 4 Eller ringeagter du hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og ved ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse? 5 Men ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares, 6 og han skal »gengælde enhver efter hans gerninger«: 7 evigt liv til dem, der med udholdenhed i god gerning søger herlighed og ære og uforkrænkelighed; 8 over dem derimod, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden, kommer vrede og harme. 9 Trængsel og angst over hver menneskesjæl, som øver det onde, over jøde først og så over græker; 10 men herlighed og ære og fred over hver den, som øver det gode, over jøde først og så over græker. 11 Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud. 12 Thi alle, som synder uden lov, skal også gå fortabt uden lov; og alle, som synder under loven, skal dømmes ved loven; 13 thi ikke lovens hørere er retfærdige for Gud, men lovens gørere skal retfærdiggøres 14 thi når hedninger, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver, så er de, uden at have loven, sig selv en lov; 15 de viser jo, at den gerning, som loven kræver, står skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner derom, og tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre 16 på den dag, da Gud ved Jesus Kristus, sådan som jeg har forkyndt i mit evangelium, vil dømme det, der skjuler sig i menneskene. 17 Men mår du kalder dig jøde og stoler trygt på loven og roser dig af Gud 18 og kender hans vilje og kan skønne, hvad der er det væsentlige, som den, der er oplært af loven, 19 og tiltror dig at være vejleder for blinde, lys for dem, der er i mørke, 20 opdrager for uforstandige, lærer for umyndige, fordi du i loven har det klare udtryk for kundskaben og sandheden 20 du altså, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler! 22 du, som siger, at man ikke må bedrive hor, du bedriver hor! du, som afskyr afguderne, du øver tempelran 23 du, som roser dig af loven, du vanærer Gud ved at overtræde loven! 24 Thi Guds navn spottes for eders skyld blandt hedningerne, som der står skrevet. 25 Thi vel er omskærelse til gavn, hvis du holder loven; men overtræder du loven, da er du trods din omskærelse som en uomskåren. 26 Dersom nu den uomskårne holder lovens forskrifter, skal han så ikke, skønt uomskåren, regnes for omskåren? 27 Og den, der ifølge sin herkomst er uomskåren, men opfylder loven, skal dømme dig, som trods bogstav og omskærelse overtræder loven. 28 Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; 29 men jøde er dem, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven; han har ikke sin ros fra mennesker, men fra Gud.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV