1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Romerbrevet 3

1 Hvad fortrin har da jøden, eller hvad gavn gør omskærelsen? 2 Meget i alle måder; først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet. 3 Hvad da, om nogle var utro? Mon deres utroskab vil kunne ophæve Guds trofasthed? 4 Nej, langtfra! Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner, således som der står skrevet: »For at du må kendes retfærdig, når du taler, og vinde, når man går i rette med dig.« 5 Men dersom vor uretfærdighed fremhæver Guds retfærdighed, hvad skal vi da sige? er Gud uretfærdig, når han hjemsøger med sin vrede? (Jeg taler ud fra menneskelig tankegang). 6 Nej, langtfra! hvorledes skulle Gud ellers kunne dømme verden? 7 Men hvis Guds sanddruhed på grund af din løgnagtighed er trådt des mere frem, ham til ære, hvorfor bliver jeg så alligevel dømt som en synder? 8 og hvorfor skulle vi så ikke »gøre det onde, for at det gode kan komme deraf,« således som man spottende siger om os, og som nogle påstår, at vi lærer? De mennesker får deres dom med rette. 9 Hvorledes forholder det sig da? har vi noget forud? Aldeles ikke; vi har jo ovenfor anklaget både jøder og grækere for at være under synd alle sammen, 10 således som der står skrevet: »Der er ingen retfærdig, ikke én; 11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud; 12 afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste.« 13 »En åben grav er deres strube, med deres tunger øvede de svig; der er slangegift under deres læber; 14 deres mund er fuld af forbandelse og bitterhed; 15 de er rappe på foden til at udgyde blod; 16 der er ødelæggelse og elendighed på deres veje, 17 og fredens vej kender de ikke.« 18 »Gudsfrygt har de ikke for øje.« 19 Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for Gud, 20 thi i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd. 21 Men nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud, hvorom loven og profeterne vidner, 22 en retfærdighed fra Gud ved tro på Jesus Kristus for alle dem, der tror; thi der er ingen forskel. 23 Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud 24 og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, 25 hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ved tro; det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i sin langmodighed havde båret over med de synder, som forhen var begået 26 for i den tid, som nu er, at vise sin retfærdighed, nemlig at han er retfærdig, når han retfærdiggør den, som har tro på Jesus. 27 Hvad bliver der så af vor ros? Den er udelukket. Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, men ved troens lov. 28 Vi mener nemlig, at et menneske bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger. 29 Eller er Gud kun jøders Gud? mon ikke også hedningers? Jo, også hedningers; 30 så sandt der kun er én Gud, og han vil retfærdiggøre omskårne af tro og uomskårne ved troen. 31 Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæster loven.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV