Første Kongebog 12 2 Og Roboam drog til Sikem; thi al Israel var kommen til Sikem for at gøre ham til Konge. 1 Og det skete, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det - han var endnu i Ægypten, hvorhen han var flygtet fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten, 3 og de sendte hen og kaldte ham - saa kom Jeroboam og al Israels Menighed, og de talte med Roboam og sagde: 4 Din Fader gjorde vort Aag haardt; men gør du os nu din Faders haarde Tjeneste og hans svare Aag, som han lagde paa os, lettere, saa ville vi tjene dig. 5 Og han sagde til dem: Gaar hen endnu i tre Dage, og kommer igen til mig; og Folket gik. 6 Og Kong Roboam raadførte sig med de ældste, som havde staaet for hans Fader Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage? 7 Og de sagde til ham saaledes: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste i Dag, og tjene dem og svare dem vel og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage. 8 Men han forlod de ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de unge, som vare opvoksede med ham, dem som stode for hans Ansigt. 9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talte til mig, sigende: Gør du os dette Aag lettere, som din Fader lagde paa os? 10 Og de unge, som vare opvoksede med ham, talte til ham; sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talte til dig og sagde: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gør du os det lettere, saa skal du tale til dem: Min Lillefinger skal være tykkere end min Faders Lænder. 11 Nu da, min Fader lagde eder et svart Aag paa, men jeg, jeg vil gøre eders Aag svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner. 12 Saa som Jeroboam og alt Folket til Roboam paa den tredje Dag, som Kongen havde talt og sagt: Kommer igen til mig paa den tredje Dag! 13 Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de ældstes Raad, som de havde raadet ham. 14 Og han talte til dem efter de unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders. Aag svart, men jeg, jeg vil gøre eders Aag svarere; min Fader tugtede eder med Svøper, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner. 15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Årsagen var fra Herren, for at han kunde stadfæste sit Ord, som Herren havde talt ved Siloniteren Ahia til Jeroboam, Nebats Søn. 16 Der al Israel så, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Del have vi da i David? vi have ingen Lod i Isajs Søn; Israel! drag til dine Telte; se nu til dit Hus, o David! Så gik Israel til sine Telte. 17 Dog Israels Børn, som boede i Judas Stæder, over dem regerede Roboam. 18 Da sendte Kong Roboam Adoram, som var Rentemester, til dem, og al Israel stenede ham med Stene, så at han døde; men Kong Roboam brugte al sin Styrke til at komme op i Vognen for at fly til Jerusalem. 19 Så faldt Israel af fra Davids Hus indtil denne Dag. 20 Og det skete, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var ingen, som fulgte efter Davids Hus, undtagen Judas Stamme alene. 21 Der Roboam kom til Jerusalem da samlede han alt Judas Hus og Benjamins Stamme, hundrede og firsindstyve Tusinde udvalgte Krigsmænd, for at stride imod Israels Hus, at føre Riget tilbage til Roboam, Salomos Søn. 22 Men Guds Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde: 23 Tal til Roboam Salomos Søn, Judas Konge, og til al Judas Hus og Benjamin og til det øvrige Folk, og sig: 24 Således sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre? Israels Børn, vender tilbage hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage for at gå bort efter Herrens Ord. 25 Og Jeroboam byggede Sikem på Efraims Bjerg og boede derudi, og han drog ud derfra og byggede Pnuel. 26 Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu måtte Riget vende tilbage til Davids Hus. 27 Dersom dette Folk skal gå op at gøre Offer i Herrens Hus i Jerusalem, så måtte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Roboam, Judas, Konge, ja de måtte slå mig ihjel og vende tilbage til Roboam, Judas Konge. 28 Derfor holdt Kongen et Råd og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gå op til Jerusalem; se dine Guder, Israel! som førte dig op af Ægyptens Land. 29 Og han satte den ene i Bethel, og den anden satte han i Dan. 30 Og denne Gerning blev til Synd; og Folket lige til Dan gik hen til en af dem. 31 Han gjorde Huset på Højene og gjorde Præster af Folket i Flæng, som ikke vare af Levi Børn. 32 Og Jeroboam gjorde en Højtid i den ottende Måned på den femtende Dag i Måneden ligesom Højtiden, som var i Juda, og ofrede på Alteret; således gjorde han i Bethel for at ofre til Kalvene, som han havde gjort; og han beskikkede Præster i Bethel til Høj ene, som han havde gjort. 33 Og han ofrede på Alteret, som han havde gjort i Bethel, på den femtende Dag i den ottende Måned, i Måneden, som han havde optænkt af sit eget Hjerte, og gjorde en Højtid for Israels Børn og ofrede på Alteret til at gøre Røgelse. |