Første Krønikebog 10 1 Og Filisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Filisternes Ansigt og faldt ihjelslagne på Gilboas Bjerg. 2 Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner, og Filisterne ihjelsloge Jonathan og Abinadab og Malkisua, Sauls Sønner. 3 Og Krigen blev svar imod Saul, og Skytterne, som førte Bue, naaede ham, og han blev såre angst for Skytterne. 4 Da sagde Saul til sin Våbendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igennem dermed, at ikke disse uomskaarne skulle komme og handle ilde med mig; men hans Våbendrager vilde ikke, thi han frygtede såre; da tog Saul Sværdet og styrtede sig deri. 5 Der hans Våbendrager så, at Saul var død, da styrtede også han sig i sit Sværd og døde. 6 Så døde Saul og hans tre Sønner og alt hans Hus, de døde til Hobe. Der alle Israels Mænd som vare i Dalen, så, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede, og Filisterne kom og boede i dem. 7 Og det skete den anden Dag, da Filisterne kom til at plyndre de ihjelslagne, da fandt de Saul og hans Sønner faldne på Gilboas Bjerg. 8 Og de udplyndrede ham og toge hans Hoved og hans i Våben, og de sendte hen i Filisternes Land trindt omkring for at bringe Budskab derom til deres Afguder og til Folket. 9 Og de lagde hans Våben i deres Guds Hus og fæstede hans Hjerneskal på Dagons Hus. 10 Der alle de i Jabes udi Gilead hørte alt det, som Filisterne havde gjort imod Saul, 11 da gjorde alle stridbare Mænd sig rede og toge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer, og de førte dem til Jabes, og de begrove deres Ben under Egen i Jabes og fastede i syv Dage. 12 Så døde Saul i sin Forsyndelse, som han havde begået imod Herren, fordi han ikke havde holdt Herrens Ord, men han havde endog adspurgt og søgt Spåkvinden. 13 Og han søgte ikke Herren, derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isajs Søn. 14 Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød. |