Første Samuelsbog 12 1 Da sagde Samuel til al Israel: Se jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har sat en Konge til at regere over eder. 2 Og nu se, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg er vorden gammel og gråhærdet, og se, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag. 3 Se, her er jeg, vidner imod mig for Herren og for hans salvede: Hvis Okse har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Hånd har jeg taget Bestikkelse, så jeg derved lukkede mine Øjne? Og jeg vil give eder det igen. 4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ej heller fortrykt os, og ej taget noget af nogens Hånd. 5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne mod eder, og hans salvede er Vidne på denne Dag, at I ikke have fundet noget i min Hånd; og Folket sagde: Han skal være Vidne. 6 Fremdeles sagde Samuel til Folket: Det er Herren, som beskikkede Mose og Aron, og som førte eders Fædre op af Ægyptens Land. 7 Og nu stiller eder frem, og jeg vil gå i Rette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre. 8 Der Jakob var kommen til Ægypten, da råbte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem bo på dette Sted. 9 Men de forglemte Herren deres Gud; og han solgte dem i Siseras Hånd, Krigshøvedsmandens i Hazor, og i Filisternes Hånd og i Moabiternes Konges Hånd, og disse strede imod dem. 10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren og tjente Bål- og Astartebillederne; men fri os nu fra vore Fjenders Hånd, så ville vi tjene dig. 11 Da sendte Herren Jerub-Bål og Bedan og Jeftha og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Hånd trindt omkring, at I boede tryggeligen. 12 Og der I så, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke så, men en Konge skal regere over os, skønt Herren eders Gud var eders Konge. 13 Og nu, se, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begæret; og se, Herren har sat en Konge over eder. 14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle både I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag. 15 Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere genstridige mod Herrens Mund, da skal Herrens Hånd være imod eder, som imod eders Fædre. 16 Stiller eder nu også frem og ser denne store Ting, som Herren skal gøre for eders Øjne. 17 Er det ikke Hvedehøst i Dag? Jeg vil kalde på Herren, så skal han give Torden og Regn: Så vider og ser, at det onde, som I have gjort for Herrens Øjne, er stort, idet at I have begæret eder en Konge 18 Da råbte Samuel til Herren og Herren gav Torden og Regn på den samme Dag; derfor frygtede alt Folket såre for Herren og Samuel. 19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle dø; thi vi lagde det onde til alle vore Synder, at vi begærede os en Konge. 20 Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke! I have vel gjort alt dette onde; viger dog ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte! 21 Og viger ikke af; thi så følge I forfængelige Ting,sorn ej gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed. 22 Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit store Navns Skyld, efterdi Herren har, haft Villie til at gøre eder til sit Folk. 23 Også jeg - det være langt fra mig at synde imod Herren, at jeg skulde lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og den rette Vej. 24 Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder. 25 Men gøre I alligevel ilde, da skulle både I og eders Konge omkomme. |