Første Samuelsbog 19 1 Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulle slaa David ihjel; men Jonathan Sauls Søn, fandt stort Behag i David. 2 Og Jonathan forkyndte David det og sagde: Min Fader Saul søger efter at slå dig ihjel; så var dig nu, kære, i Morgen, og bliv i Skjul og hold dig gemt! 3 Og jeg vil gå ud og stå ved min Faders Side på Marken, hvor du er, og jeg vil tale med min Fader om dig, og når jeg har set, hvad det er, da vil jeg kundgøre dig det. 4 Så talede Jonathan godt om David til Saul sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gerninger dig meget gode. 5 Thi han har sat sit Liv i sin Hånd og slaget Filisteren, og Herren beredte en stor Frelse for al Israel, det har du set og glædedes derved; og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod ved at ihjelslå David uforskyldt? 6 Da adlød Saul Jonathans Røst, og Saul svor: Så vist som Herren lever, han skal ikke dødes. 7 Og Jonathan kaldte ad David, og Jonathan gav ham alle disse, Ord til Kende; og Jonathan førte I David til Saul, og han var for hans Ansigt som tilforn. 8 Og Krigen varede ved; og David drog ud og stred mod Filisterne og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt. 9 Og den onde Ånd fra Herren kom på Saul, og han sad i sit Hus og havde sit Spyd i sin Hånd, og David legede på Strenge med Hånden. 10 Og Saul søgte efter at stikke Spydet igennem David ind i Væggen; men denne gik bort fra Sauls Ansigt; og han stak Spydet i Væggen; så flyede David og undkom den samme Nat. 11 Og Saul sendte Bud til Davids Hus for at vare på ham og at slå ham ihjel om Morgenen; men Mikal, hans Hustru, forkyndte David det og sagde: Dersom du ikke redder dit Liv i Nat, bliver du dræbt Morgen. 12 Så lod Mikal David ned igennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom. 13 Og Mikal tog Gudebilledet og lagde det i Sengen lagde et Gedeskind under dets Hoved og bedækkede det med et Klæde. 14 Da sendte Saul Bud for at lade David hente, og hun sagde: Han er syg. 15 Så sendte Saul Bud at se David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slå ham ihjel. 16 Og Budene kom, og se, Gudebilledet lå i Sengen, og Gedeskindet under dets Hoved. 17 Da sagde Saul til Mikal: Hvorfor bedrog du mig så og lod min Fjende fare, at han undkom? Og Mikal sagde til Saul: Han sagde til mig: Lad mig gå, hvorfor skulde jeg slå dig ihjel? 18 Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama og gav ham alt det til Kende, som Saul havde gjort ham; og han og Samuel gik hen, og de bleve i Najoth*. 19 Og det blev Saul tilkendegivet, og der sagdes: Se, David er i Najoth i Rama. 20 Da sendte Saul Bud, at de skulde hente David, og de så en Forsamling af Profeter, som profeterede, og Samuel, som var sat over dem, stod hos; og Guds Ånd kom over Sauls Bud, så at også de profeterede. 21 Der de gave Saul det til Kende, da sendte han andre Bud, og de profeterede også; og Saul sendte ydermere tredje Gang Bud, og de profeterede også. 22 Siden gik han selv til Rama, og der han kom til den store Brønd, som er i Seku, da spurgte han og sagde: Hvor er Samuel og David? og en sagde: Se, de ere i Najoth i Rama. 23 Da gik han derhen til Najoth i Rama; og Guds Ånd kom også over ham, og han vedblev at gå og profetere, indtil han kom til Najoth i Rama. 24 Og han førte sig også af sine Klæder og profeterede også for Samuels Ansigt og kastede sig **nøgen ned hele den Dag og hele den Nat; derfor siger man: Er Saul også iblandt Profeterne? |