1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Første Samuelsbog 7

1 Og Mændene af Kirjath-Jearim kom og hentede Herrens Ark op og førte den til Abinadabs Hus på Højen; og de helligede hans Søn Eleasar til at tage Vare på Herr ens Ark. 2 Og fra den Dag, at Arken blev i Kirjath-Jearim, forløb lang Tid, så at det blev tyve År, og hele Israels Hus sukkede efter Herren. 3 Da talede Samuel til al Israels Hus, sigende: Dersom I omvende eder til Herren af eders ganske Hjerte, så borttager de fremmede Guder og Astartebillederne af eders Midte, og bereder eders Hjerte til Herren og tjener ham alene, og han skal fri eder af Filisternes Hånd. 4 Da borttoge Israels Børn Bål- og Astartebillederne, og de tjente Herren alene. 5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren. 6 Og de samledes til Mizpa, og de droge Vand op og udøste det for Herrens Ansigt og fastede på samme Dag og sagde der: Vi have syndet for Herren; og Samuel dømte Israels Børn i Mizpa. 7 Der Filisterne hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Filisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn hørte det, da frygtede de for Filisternes Ansigt. 8 Og Israels Børn.sagde til Samuel: Hør ikke op med at råbe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Filisternes Hånd. 9 Så tog Samuel et diende Lam og ofrede det til et Brændoffer helt for Herren; og Samuel råbte til Herren for Israel, og Herren svarede ham. 10 Og Samuel ofrede Brændofret, og Filisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden på den samme Dag over Filisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt. 11 Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte Filisterne; og de sloge dem indtil neden for Beth-Kar. 12 Da tog Samuel en Sten og satte den imellem Mizpa og imellem Sen og kaldte dens Navn Eben-Ezer*; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os. 13 Så bleve Filisterne ydmygede og kom ikke ydermere i Israels Landemærke, og Herrens Hånd var imod Filisterne, så længe Samuel levede. 14 Og de Stæder, som Filisterne havde taget fra Israel, kom til Israel igen, fra Ekron og indtil Gath; tilmed udfriede Israel deres Landemærke af Filisternes Hånd; men der var Fred imellem Israel og imellem Amoriterne. 15 Og Samuel dømte Israel alle sine Livsdage. 16 Og han gik hvert År og vandrede. omkring til Bethel og Gilgal og Mizpa og dømte Israel i alle disse Stæder. 17 Og han kom tilbage til Rama, thi der var hans Hus, og der dømte han Israel; og han byggede der Herren et Alter.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV