Anden Kongebog 10 1 Og Akab havde halvfjerdsindstyve Sønner i Samaria; og Jehu skrev Breve og sendte til Samaria, til de øverste i Jisreel, de Ældste, og til de af Akab indsatte Fosterfædre og lod sige: 2 Og nu, når dette Brev kommer til eder - efterdi eders Herres Sønner ere hos eder, og Vognene ere hos eder og Hestene, samt en fast Stad og Våbnene - 3 så ser, hvem der er den bedste og den rette af eders Herre Sønner, og sætter ham på hans Faders Trone og strider for eders Herres Hus! 4 Men de frygtede så meget og sagde: se, de to Konger kunde ikke stå sig for hans Ansigt, hvorledes ville vi da kunne stå os? 5 Og den, som var over Huset og den, som var over Staden, og de Ældste og Fosterfædrene sendte til Jehu og lode sige: Vi ere dine Tjenere, vi ville gøre alt det, som du siger til os, vi ville ingen gøre til Konge; gør det, som dig synes godt. 6 Da skrev han et andet Brev til dem og lod sige: Dersom I ere mine og høre min Røst, så tager Hovederne af Mændene, eders Herres Sønner, og kommer til mig i Morgen ved denne Tid til Jisreel. Men Kongens Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, vare hos de store i Staden, som fødte dem op. 7 Og det skete, der Brevet kom til dem, da toge de Kongens Sønner og slagtede dem, halvfjerdsindstyve Mænd, og lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til ham i Jisreel. 8 Og der Budet kom og gav ham det til Kende og sagde: De have bragt Kongens Sønners Hoveder hid, da sagde han: Lægger dem i to Hobe ved Indgangen til Porten indtil i Morgen! 9 Og det skete om Morgenen, der han gik ud og stod der, da sagde han til alt Folket: I ere retfærdige! se, jeg har gjort et Forbund imod min Herre og slået ham ihjel; men hvo har slaget alle disse? 10 Vider nu, at der er ikke eet af Herrens Ord, som Herren har talt over Akabs Hus, faldet til Jorden; thi Herren har gjort, som han talte ved sin Tjener Elias. 11 Så ihjelslog Jehu alle, som vare overblevne af Akabs Hus i Jisreel og alle hans store Mænd og hans Kyndinger og hans Præster, indtil han ikke levnede ham een tilovers. 12 Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria. Og der han var ved Hyrdernes Beth-Eked på Vejen, 13 da traf Jehu på Ahasias, Judas Konges, Brødre* og sagde: Hvem ere I? og de sagde: Vi ere Ahasias Brødre og fare ned for at hilse på Kongens Børn og Dronningens Børn. 14 Da sagde han: Griber dem levende, og de grebe dem levende; og de slagtede dem ved Grøften ved Beth-Eked, to og fyrretyve Mænd, og man lod ikke een Mand blive tilovers af dem. 15 Og der han drog derfra, da traf han Jonadab, Rekabs Søn, som mødte ham og velsignede ham, og han sagde til ham: Mon dit Hjerte er oprigtigt, som mit Hjerte imod dit Hjerte og Jonadab sagde: Det er. Er det så, da giv mig din Hånd; og han gav ham sin Hånd, og han lod ham stige op til sig i Vognen. 16 Og han sagde: Gak med mig, og se på min Nidkærhed for Herren; og de kørte ham på hans Vogn. 17 Og der han kom til Samaria, da slog han alle ihjel, som vare overblevne af Akabs i Samaria, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talte til Elias. 18 Og Jehu samlede alt Folket og sagde til dem: Akab tjente Bål lidet; Jehu vil tjene ham meget. 19 Så kalder nu alle Båls Profeter, alle hans Tjenere og alle hans Præster til mig, at ingen savnes, thi jeg har et stort Slagtoffer for til Bål, hvo som savnes, skal ikke leve; men Jehu gjorde det med Svig, at han kunde ødelægge Båls Tjenere. 20 Og Jehu sagde: Helliger Bål en Højtidsdag; og de udråbte den. 21 Og Jehu sendte til hele Israel, og alle Baals Tjener kom, og ingen blev tilbage, som ej kom og de kom i Båls Hus, at Båls Hus blev fuldt her og der. 22 Da sagde han til dem, som vare over Klædekammeret: Bærer Klæder ud til alle Båls Tjenere; og man bar Klædene ud til dem. 23 Og Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, gik ind i Båls Hus; og han sagde til Båls Tjenere: Ransager og ser til, at her ikke er nogen af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Båls Tjenere. 24 Og der de gik ind til at gøre Slagtofre og Brændofre, da beskikkede Jehu sig firsindstyve Mænd udenfor og sagde: Dersom nogen af de Mænd skulde undkomme, som jeg har ført hid under eders Hænder, da skal der bødes med Liv for Liv. 25 Og det skete, der man var færdig med at bringe Brændofferet, da sagde Jehu til Drabanterne og Høvedsmændene: Går ind, slår dem, ingen må komme ud; og de sloge dem med skarpe Sværd, og Drabanterne og Høvedsmændene kastede dem hen, og de gik til Båls Hus's Stad. 26 Og de bare Støtterne af Båls Hus ud og opbrændte dem. 27 Og de nedbrøde Båls Støtte og nedbrøde Båls Hus og gjorde et hemmeligt Mag deraf indtil denne Dag. 28 Så ødelagde Jehu Bål af Israel. 29 Dog fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som kom Israel til at synde, dem veg Jehu ikke fra, nemlig fra de Guldkalve, den som var i Bethel, og den som var i Dan. 30 Og Herren sagde til Jehu: Fordi du fuldkommelig har gjort det, som er ret for mine Øjne, og har gjort imod Akabs Hus efter alt det, som var i mit Hjerte, da skulle dine Sønner i fjerde Led sidde på Israels Trone. 31 Dog tog Jehu ikke Vare på at vandre i Herrens, Israels Guds Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde. 32 I de samme Dage begyndte Herren at tage Stykker bort af Israel; thi Hasael slog dem i hele Israels Landemærke, 33 fra Jordan af, imod Solens Opgang, det hele Gileads Land, Gaditerne og Rubeniterne og Manassiterne, fra Aroer, som er ved Arnons Bæk, både Gilead og Basan. 34 Men det øvrige af Jehus Handeler, og alt det, han har gjort, og al hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog? 35 Og Jehu lå med sine Fædre, og de begravede ham i Samaria; og Joahas, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 36 Og de År, som Jehu regerede over Israel i Samaria, vare otte og tyve År. |