Anden Kongebog 13 1 I det tre og tyvende Joas's, Ahasias Søns, Judas Konges, År blev Joahas, Jehus Søn, Konge over Israel i Samaria i sytten År. 2 Og han gjorde det onde for Herrens Øjne og vandrede efter Jeroboams. Nebats Søns, Synder, med hvilke han kom Israel til at synde, han veg ikke derfra. 3 Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Syriens Konges, Hånd og i Benhadads, Hasaels Søns, Hånd alle Dage. 4 Men Joahas bad ydmygeligt til Herren, og Herren hørte ham; thi han så til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem. 5 Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap fri for at være under Syrernes Magt; og Israels Børn boede i deres Telte som tilforn. 6 Dog vege de ikke fra Jeroboams Hus's Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi, og Astartebilledet blev også stående i Samaria. 7 Men Joahas beholdt ikke flere Folk tilovers end halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti Tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde ødelagt dem og gjort dem til Støv at træde på. 8 Men det øvrige af Joahas's Handeler og alt, hvad han gjorde, og hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog? 9 Og Joahas lå med sine Fædre, og de begravede ham i Samaria, og hans Søn, Joas blev Konge i hans Sted. 10 I det syv og tredivte Joas's, Judas Konges, År blev Joas, Joahas's Søn, Konge over Israel i Samaria i seksten År. 11 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne; han veg ikke fra nogen af Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri. 12 Men det øvrige af Joas's Handeler og alt, hvad han gjorde og hans Vælde, hvorledes han stred med Amazia, Judas Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog? 13 Og Joas lå med sine Fædre, og Jeroboam sad på hans Trone; og Joas blev begraven i Samaria hos Israels Konger. 14 Og Elisa blev syg af sin Sygdom, af hvilken han døde; og Joas Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader, min Fader! Israels Vogne og hans Ryttere! 15 Da sagde Elisa til ham: Tag Bue og Pile; og han tog Bue og Pile til ham. 16 Da sagde han til Israels Konge: Læg din Hånd på Buen; og han lagde sin Hånd på den, og Elisa lagde sine Hænder på Kongens Hænder. 17 Og han sagde: Luk det Vindue op imod Østen! og han lukkede det op; og Elisa sagde: Skyd! og han skød. Og han sagde: En Frelses Pil fra Herren og en Frelses Pil imod Syrerne, og du skal slå Syrerne i Afek, indtil du gør Ende på dem. 18 Og han sagde: Tag Pilene; og han tog dem; og han sagde til Kongen af Israel: Slå imod Jorden; og han slog tre Gange, og så holdt han op. 19 Da blev den Guds Mand vred på ham og sagde: Havde du slaget fem eller seks Gange, da skulde du have slaget Syrerne, indtil du havde gjort Ende på dem; men nu skal du slå Syrerne tre Gange. 20 Og Elisa døde, og de begravede ham; og Moabs Tropper kom i Landet først på Året. 21 Og det skete, at de begravede en Mand, og se, da de så Troppen, da kastede de Manden i Elisas Grav; og der Manden kom ned og rørte ved Elisas Ben, da blev han levende og stod op på sine Fødder. 22 Og Hasael, Kongen af Syrien, havde trængt Israel alle Joahas's Dage. 23 Men Herren var dem nådig og forbarmede sig over dem og vendte sig til dem for sin Pagts Skyld med Abraham, Isak og Jakob og vilde ikke ødelægge dem og bortkastede dem endnu ikke fra sit Ansigt. 24 Og Hasael, Kongen af Syrien, døde, og hans Søn Benhadad blev Konge i hans Sted. 25 Og Joas, Joahas's Søn, tog de Stæder igen fra Benhadads, Hasaels Søns, Hånd, som han havde taget fra Joahas's, hans Faders, Hånd i Krigen; tre Gange slog Joas ham og fik Israels Stæder igen. |