Anden Kongebog 19 1 Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus. 2 Og han sendte Eliakim, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn. 3 Og de sagde til ham: Så sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde. 4 Måske Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhåne den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; så opløft din Bøn for de overblevne, som findes. 5 Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas, 6 da sagde Esajas til dem: Så skulle I sige til eders Herre: Så sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, de, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhånede mig. 7 Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land. 8 Og der Rabsake kom tilbage, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han, havde hørt, at han var rejst fra Lakis. 9 Og der han hørte om Thirhaka, Morlands Konge, og der sagdes: Se, han er dragen ud at stride imod dig, da sendte han igen Bud til Ezekias og lod sige: 10 Så skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig på, ikke bedrage dig, så at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Hånd. 11 Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet? 12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Karan og Rezef og Edens Børn, som vare i Thelassar? 13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arfad og kongen af Sefarvajms Stad, af Hena og Iva? 14 Og Ezekias tog Brevene af Budenes Hånd og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt. 15 Og Ezekias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud du som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger på Jorden, du gjorde Himmelen og Jorden. 16 Herre, bøj dine Øren og hør! Herre, oplad dine Øjne og se! og hør Senakeribs Ord, som han sendte for at håne den levende Gud! 17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land. 18 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskens Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem. 19 Men nu, Herre, vor Gud! kære, frels os fra hans Hånd, at alle Riger på Jorden må kende, at du, Herre, du alene er Gud. 20 Da sendte Esajas, Amoz's Søn til Ezekias og lod sige: Så siger Herren, Israels Gud: Jeg har hørt, hvad du. har bedet mig om imod Senakerib, Kongen af Assyrien. 21 Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig. 22 Hvem har du bespottet og forhånet: og imod hvem opløftede du Røsten? du opløftede dine Øjne højt imod Israels hellige. 23 Du bespottede Herren ved dine Sendebud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren på Bjergenes Højder, Libanons Toppe, og jeg vil afhugge dens høje Cedere, dens udvalgte Fyrre, jeg vil komme til dens yderste Bolig, til dens frodige Skov. 24 Jeg har gravet Brønde og drukket de fremmede Vande og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Såler. 25 Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive, til øde Grushobe. 26 Og de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede, de bleve som Græs på Marken og som de grønne Urter, som Hø på Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks. 27 Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig. 28 Efterdi du raser imod rnig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, så vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig ad den Vej tilbage, som du kom på. 29 Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette År skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet År det, som vokser af sig selv; men i det tredje År sår da og høster og planter Vingaarde og æder deres Frugt! 30 Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter få Rødder nedefter og bære Frugt opefter. 31 Thi fra Jerusalem skal der udgå nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; Herren Zebaoths Nidk ærhed skal gøre det. 32 Derfor så sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den. 33 Han skal drage ad den Vej tilbage, som han kom på, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren. 34 Thi jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld. 35 Og det skete i den samme Nat, at Herrens Engel for ud og slog i Assyr ernes Lejr Hundrede og fem og firsindstyve Tusinde, og der man stod årle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe. 36 Så rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage og blev i Ninive. 37 Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds Hus, da ihjelsloge Adra-Melek og Sar-Ezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted. |