Anden Kongebog 2 1 Og det skete, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen i en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal. 2 Og Elias sagde til Elisa: Kære, bliv her; thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: Så vist som Herren lever og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel. 3 Da gik Profeternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg ved det også, tier! 4 Og Elias sagde til ham: Elisa, kære, bliv her, thi Herren har sendt mig til Jeriko; men han sagde: Så vist som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jeriko. 5 Og Profeternes Børn, som vare i Jeriko, gik frem til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre fra dit Hoved og han sagde: Jeg ved det også, tier! 6 Og Elias sagde til ham: Kære, bliv her, thi Herren har sendt mig til Jordanen; men han sagde: Så vist som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge sammen. 7 Og halvtredsindstyve Mænd af Profeternes Børn gik frem og stode tværs overfor langtfra; men de stode begge ved Jordanen. 8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den sammen og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igennem på det tørre. 9 Og det skete, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kæere, at der må være to Dele af din Ånd over mig! 10 Og han sagde: Du har bedet om en svar Ting; dog, dersom du ser mig, når jeg tages fra dig, skal det ske dig så, men hvis ikke, da sker det ikke. 11 Og det skete, der de gik videre og talte, se, da kom der en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge, og Elias for op i en Storm til Himmelen. 12 Og Elisa så det, og han råbte: Min Fader, min Fader, Israels Vogne og hans Ryttere! og han så ham ikke ydermere, og han tog fat i sine Klæder og rev dem i to Stykker. 13 Og han tog Elias's Kappe op, som var falden af ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred. 14 Og han tog Elias's Kappe, som var falden af ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias's Gud? ja hvor er han og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over. 15 Og der Profeternes Børn, som vare i Jeriko tværs overfor, så det, da sagde de: Elias's Ånd hviler på Elisa; og de gik ham i Møde, og de bøjede sig ned for ham imod Jorden. 16 Og de sagde til ham: Kære se, her er halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; lad dem dog gå og lede efter din Herre, måske Herrens Ånd har optaget ham og kastet ham på et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gå! 17 Men de nødte ham, indtil han bluedes derved og sagde: Lader dem gå; og de udsendte halvtredsindstyve Mænd, og de ledte i tre Dage, men de fandt ham ikke. 18 Da kom de tilbage til ham, medens han var bleven i Jeriko; og han sagde til dem: Sagde jeg ej til eder, at I ikke skulde gå? 19 Og Mændene i Staden sagde til Elisa: Kære, se, her er godt at bo i Staden, ligesom min Herre ser; men Vandet er slet, og Landet volder utidige Fødsler. 20 Og han sagde: Henter mig en ny Skål og lægger Salt derudi; og de hentede det til ham. 21 Da gik han ud til Vandets Udspring, og han kastede Saltet deri og sagde: Så sagde Herren: Jeg har gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf. 22 Så blev Vandet sundt indtil denne Dag, efter Elisas Ord, som han talte. 23 Og han gik derfra op til Bethel; men der han gik op på Vejen, da kom der små Drenge ud af Staden og spottede ham og sagde til ham: Kom op, du skaldede! kom op, du skaldede! 24 Og han vendte sig om, og der han så dem, da bandede han dem i Herrens Navn; da kom der to Bjørne ud af Skoven og sønderreve af dem to og fyrretyve Børn. 25 Og han gik derfra til Bjerget Karmel, og han vendte tilbage derfra til Samaria. |