Anden Kongebog 22 1 Josias var otte År gammel, der han blev Konge, og regerede et og tredive År i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter fra Bozkath. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vej og veg ikke til den højre eller venstre Side. 3 Og det skete i Kong Josias's attende År, da sendte Kongen Safan, en Søn af Azalia, Mesullams Søn, Kansleren, til Herrens Hus og sagde: 4 Gak op til Hilkia, Ypperstepræsten, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til Herrens Hus, som Dørvogterne have samlet ind fra Folket, 5 og lad dem give dem i deres Hånd, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved Herrens Hus; og disse skulle give dem til dem, som gøre Gerningen, som sker ved Herrens Hus, for at udbedre Husets Brøst: 6 Til Tømmermændene og Bygningsmændene og Murmestrene og til at købe Træ og hugne Stene til at udbedre Huset. 7 Dog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Hånd; thi de handlede redeligt. 8 Og Hilkia, Ypperstepræsten, sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen, og han læste den. 9 Og Safan, Kansleren, kom til Kongen og bragte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Hånd, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved Herrens Hus. 10 Og Safan, Kansleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog, og Safan læste den for Kongens Ansigt. 11 Og det skete, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder. 12 Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Safans Søn, og Akbor, Mikajas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde: 13 Går hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi stor er Herrens Vrede, som er optændt imod os, fordi vore Fædre, ikke have hørt på denne Bogs Ord, så de have gjort efter alt det, som er skrevet for os. 14 Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Akbor og Safan og Asaja til Profetinden Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Tikva, en Søn af Harhas, og havde 'Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del, og de talte til hende. 15 Og hun sagde til dem: så sagde Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig: 16 Så sagde Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets lndbyggere, nemlig alle Bogens Ord, som Judas Konge læste. 17 Fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gerning, derfor, skal min Vrede optændes imod dette Sted og ikke udslukkes. 18 Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge Herren, til ham skulle I sige således: Så sagde Herren, Israels Gud, angående de Ord, som du har hørt: 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg har talt imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til Ødelæggelse og til Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Så har også jeg hørt det, siger Herren. 20 Derfor se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles med dem i din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se på al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted. Og de bragte Kongen Svar tilbage. |