1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Anden Krønikebog 11

1 Der Roboam kom til Jerusalem, da samlede han Judas Hus og Benjamin, hundrede og firsindstyve Tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel for at føre Riget tilbage til Roboam. 2 Men Herrens Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde: 3 Tal til Roboam, Salomos Søn, Judas Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og sig: 4 Så sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre; vender tilbage, hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage og droge ikke imod Jeroboam. 5 Og Roboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda. 6 Og han byggede Bethlehem og Etam og Thekoa 7 Og han byggede Bethlehem og Etam og Thekoa 8 og Bethzur og Soko og Adullam 9 og Gath og Maresa og Sif 10 og Adora'im og Lakis og Aseka 11 og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Benjamin, så de bleve faste Stæder. 12 Og han gjorde de faste Stæder stærke og lagde Befalingsmænd i dem og Forråd af Spise og Olie og Vin og Skjolde og Spyd i alle Stæderne, hvilke han befæstede såre meget; og Juda og Benjamin vare hans. 13 Og præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de gik over til ham f'ra alt deres Landemærke. 14 Thi Leviterne forlode deres Marker og deres Ejendom og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem og lode dem ikke gøre Præstetjeneste for Herren. 15 (Men han beskikkede sig Præster til Højene og til Skovtroldene og til de Kalve, som han opstillede.) 16 Og efter hine fulgte af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren Israels Gud; de kom til Jerusalem for at ofre til Herren, deres Fædres Gud. 17 Og de styrkede Judas Rige og gjorde Roboam, Salomos Søn, mægtig i tre År; thi de vandrede i Davids og i Salomos Vej i tre År. 18 Og Roboam tog sig en Hustru foruden Mahalath, Jerimoths, Davids Søns, Datter, nemlig Abihail, en Datter af Eliab, Isajs Søn. 19 Og hun fødte ham Sønner: Je'us og Semarja og Saham. 20 Og efter hende tog han Måka, Absaloms Datter; og hun fødte ham Abia og Athaj og Sisa og Selomith. 21 Men Roboam elskede Måka, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tresindstyve Medhustruer; og avlede otte og tyve Sønner og tresindstyve Døtre. 22 Og Roboam satte Abia, Måkas Søn, til den ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi han tænkte at gøre ham til Konge. 23 Og han handlede forstandig og fordelte alle sine Sønner i alle Judas og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem rigeligt Underhold; og han begærede mange Hustruer for dem.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV