1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Anden Krønikebog 21

1 Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted. 2 Og han havde Brødre, Sønner af Josafat Asaria og Jehiel og Sakaria og Asaria og Mikael og Sefatja; alle disse vare Josafats, Israels Konges Sønner. 3 Og deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og af Guld og kostbare Sager, tillige med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den førstefødte. 4 Og der Joram havde overtaget sin Faders Rige og havde befæstet sig, slog han alle sine Brødre ihjel med Sværdet, ja ogsaa nogle af de Øverste i Israel. 5 Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte År i Jerusalem. 6 Og han vandrede i Israels Kongers Vej. ligesom Akabs Hus gjorde; thi Akab Datter var hans Hustru; og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne. 7 Dog vilde Herren ikke ødelægge Davids Hus for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og således som han havde sagt, at han vilde give ham og hans Sønner et Lys alle Dage. 8 I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme, og de satte en Konge over sig. 9 Derfor drog Joram over med sine Øverster og alle Vognene med ham, og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for deres Vogne. 10 Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt også Libna på samme Tid af fra hans Herredømme; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud. 11 Han gjorde også Høje på Judas Bjerge og forførte Indbyggerne i Jerusalem til at bole * ja han drev Juda dertil. 12 Og der kom en Skrivelse til ham fra Elias, Profeten, hvori han sagde: Så siger Herren, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats Veje, ej heller i Asas, Judas Konges, Veje; 13 men du har vandret i Israels Kongers Vej og forført Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole efter Akabs Hus's Bolerier, og du tilmed har ihjelslaget dine Brødre af din Faders Hus, hvilke vare bedre end du: 14 Se, derfor skal Herren slå dit Folk og dine Børn og;dine Hustruer og alt dit Gods med stor Plage 15 og dig selv med mange Smerter, ved en Sygdom i dine Indvolde, indtil dine Indvolde gå ud formedelst Smerten, der skal vare fra Dag til Dag. 16 Så opvakte Herren imod Joram Filisternes Ånd og de Arabers, som bo ved Siden af Morianerne. 17 Og de droge op i Juda og brøde ind derudi og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Hus og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers uden Joakas, den yngste af hans Sønner. 18 Og efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Smerte, så at der var ingen Lægedom. 19 Og det holdt ved fra Dag til Dag, og ved Enden af det andet År, da gik hans Indvolde ud under hans Sygdom, så at han døde i gruelige Smerter; og hans Folk brændte intet til hans Ære, således som de havde gjort for hans Fædre. 20 Han var to og tredive År gammel, der han blev Konge, og regerede otte År i Jerusalem, og han vandrede så, at ingen havde Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV