Anden Krønikebog 29 1 Ezekias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abia, Sakarias Datter. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som David hans Fader gjorde. 3 Han oplukkede i sin Regerings første Aar, i den første Maaned, Dørene til Herrens Hus og. istandsatte dem. 4 Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa den aabne Plads imod Østen. 5 Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter! helliger eder selv nu, og helliger Herrens, eders Fædres Guds, Hus; og bringer Urenheden bort fra Helligdommen! 6 Thi vore Fædre have forsyndet sig og gjort det onde for Herren vor Guds øjne og forladt ham, og de have vendt deres Ansigt bort fra Herrens Tabernakel og vendt det Ryggen. 7 De have og tillukket Dørene til Forhallen og udslukket Lamperne og ikke røget Røgelse og ej ofret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud. 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han har givet dem hen til Forfærdelse, til Ødelæggelse og til Spot, ligesom I se med eders Øjne. 9 Thi se, vore Fædre ere faldne for Sværdet; til med ere vore Sønner og vore Døtre og vore Hustruer bortførte i Fangenskab for denne Sags Skyld. 10 Nu ligger det mig paa Hjerte at gøre en Pagt med Herren Israels Gud, at hans strenge Vrede maa vendes fra os. 11 Nu, mine Sønner! værer ikke efterladne; thi Herren har udvalgt eder til at staa for hans Ansigt, for at tjene ham og til at være dem, som tjene ham og gøre Røgoffer. 12 Da gjorde Leviterne sig rede, Mahath, Amasajs Søn, og Joel, Asarias Søn, af Kahathiternes Børn; og af Meraris Børn, Kis, Abdis Søn, og Asaria, Jehaleleels Søn; og af Gersoniterne, Joa, Simmas Søn, og Eden, Joas Søn; 13 og af Elizafans Børn, Simri og Jejel; og af Asafs Børn, Sakaria og Matthania; l 14 óg af Hemans Børn, Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn, Semaja og Ussiel. 15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv og kom paa Kongens Befaling efter Herrens Ord for at rense Herrens Hus. l 16 Men Præsterne gik ind i det indre af Herrens Hus til at rense, og de bragte al Urenhed, som de fandt i Herrens Tempel, ud i Herrens Hus's Forgaard; og Leviterne toge imod det for at bringe det ud uden for til Kedrons Bæk. 17 De begyndte paa den første Dag i den første Maaned at hellige, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de ind i Herrens Forhal og helligede Herrens Hus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sekstende Dag i den første Maaned. 18 Siden gik de ind til Kong Ezekias og sagde: Vi have renset hele Herrens Hus og Brændofférets Alter og alt dets Redskab og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab. 19 Og alle Redskaber, som Kong Akas havde kastet bort, der han var Konge, der han forsyndede sig, dem have vi sat i Stand og helliget, og se, de ere foran Herrens Alter. 20 Da stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til Herrens Hus. 21 Og de førte frem syv Okser og syv Vædre og syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda, og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde ofre paa Herrens Alter. 22 Da slagtede de Øksnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Vædrene og stænkede Blodet paa Alteret, i lige Maade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret. 23 Derfter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem.. 24 Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gøre Forligelse for hele Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for hele Israel. 25 Og han beskikkede Leviterne i Herrens Hus med Cymbler, med Psaltre og med Harper, efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Profetens Befaling; thi den Befaling var fra Herren, ved hans Profeter. 26 Og Leviterne stode med Davids Instrumenter og Præsterne med Basunerne. 27 Og Ezekias sagde til dem, at de skulde ofre Brændofferet på Alteret, og på den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne, og det efter Davids, Israels Konges, Instrumenter. 28 Og den ganske Forsamling nedbøjede sig, når man sang Sangene og blæste i Basunerne, alt sammen, indtil Brændofferet var fuldendt. 29 Og der de vare færdige med at ofre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøjede sig. 30 Siden sagde Kong Ezekias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asafs, Seerens Ord; og de lovede ham med Glæde og bøjede sig og tilbade. 31 Og Ezekias svar ede og sagde: I have nu fyldt eders Hånd for Herren, kommer frem og fører Slagtofre og Takofre til Herrens Hus; og Forsamlingen førte frem Slagtofre og Takofre, og hver den, hvis Hjerte var villigt, bragte Brændofre. 32 Og Tallet på Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øksne, hundrede Vædre, to Hundrede Lam, alt sammen Herren til Brændoffer. 33 Og hvad der blev helliget, var seks Hundede Øksne og tre Tusinde Får. 34 Dog Præsterne vare få og kunde ikke flå alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil den Gerning blev fuldendt, og indtil Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at hellige sig end Præsterne. 35 Tilmed var Brændofferet også meget, tillige Fedtstykkerne til Takofrene, samt Drikofrene til Brændofferet. Så blev Tjenesten beskikket i Herrens Hus. 36 Og Ezekias og alt Folket glædede sig over det, at Gud havde gjort Folket beredvilligt; thi den Gerning skete hastelig. |