1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Anden Krønikebog 35

1 Og Josias holdt Påske for Herren i Jerusalem, og de slagtede Påskelam på den fjortende Dag i den første Måned. 2 Og han beskikkede Præsterne til det, de skulde varetage, og styrkede dem til deres Tjeneste i Herrens Hus. 3 Og han sagde til Leviterne, som underviste al Israel om de hellige Ting for Herren: Sætter den hellige Ark i Huset, som Salomo, Davids Søn, Israels Konge, har bygget; I have ingen Byrde at bære på Skuldre, tjener nu Herren eders Gud og hans Folk Israel 4 og bereder eder efter, eders Fædrenehuse, efter eders Skifter, som det er foreskrevet af David, Israels Konge, og foreskrevet af Salomo, hans Søn; 5 og står i Helligdommen efter Afdelingerne af Fædrenehusene iblandt eders Brødre, Folkets Børn, og efter hver Afdeling af Fædrenes Huse iblandt Leviterne; 6 og slagter Påskelam, helliger eder og bereder det for eders Brødre, idet I gøre efter Herrens Ord ved Mose. 7 Og Josias gav Folkets Børn småt Kvøg, Lam og Kid, alt sammen til Påske for alle dem, som vare til Stede, efter Tallet tredive Tusinde, og tre Tusinde Øksne; disse bleve givne af Kongens Gods. 8 Også gave hans Fyrster en frivillig Gave til Folket, til Præsterne og til Leviterne, nemlig Hilkia og Sakaria og Jehiel, Øverster i Guds Hus, gave Præsterne to Tusinde og seks Hundrede Stykker småt Kvæg til Påske og tre Hundrede Øksne. 9 Men Kanania og Semaja og Nethaneel, hans Brødre, ligeledes Hasabia og Jehiel og Josabad, Leviternes Øverster, gave fem Tusinde Stykker småt Kvæg til Påske og fem Hundrede Øksne. 10 Så blev Tjenesten beredet; og Præsterne stode på deres Sted, og Leviterne efter deres Skifter ifølge Kongens Befaling, 11 og disse slagtede Påskelammene, og Præsterne stænkede med Blodet, som de modtoge af deres Hænder, og Leviterne flåede Lammene. 12 Og de skilte Brændofferet derfra, at de kunde give det til Afdelingerne af Fædrenehusene iblandt Folkets Børn for at ofre det til Herren, som der er skrevet i Mose Bog; og ligervis med Øksnene. 13 Og de stegte Påskelammet ved Ilden på sædvanlig Vis, men det, som var helliget, kogte de i Gryder og i Kedler og i Pander, og de sendte det i Hast til alle Folkets Børn. 14 Og derefter tilberedte de for sig og for Præsterne; thi Præsterne, Arons Børn, havde Brændofferet og Fedtstykkerne at ofre indtil Natten; derfor tilberedte Leviterne for sig og for Præsterne, Arons Børn. 15 Og Sangerne, Asefs Børn, stode på deres Sted efter Davids og Asafs og Hemans og Jeduthuns, Kongens Seeres, Bud og Portnerne ved hver Port; de måtte ikke vige fra deres Tjeneste, thi deres Brødre Leviterne tilberedte for dem. 16 Så blev al Herrens Tjeneste beskikket på samme Dag med at holde Påske og at ofre Brændofre på Herrens Alter efter Kong Josias Befaling. 17 Så holdt Israls Børn som vare til Stede, Påsken på den samme Tid og de usyrede Brøds Højtid syv Dage. 18 Og der var ikke holdt Påske som denne i Israel fra Profeten Samuels Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt sådan Påske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og hele Juda og Israel, som vare til Stede, og Indbyggerne i Jerusalem. 19 I det attende Josias's Regerings År blev denne Påske holdt. 20 Efter alt dette, da Josias havde istandsat Huset, drog Neko, Kongen af Ægypten, op at stride ved Karkemis ved Frat, og Josias drog ud imod ham. 21 Da sendte han Bud til ham og lod sige: Hvad har jeg at gøre med dig, Judas Konge? imod dig kommer jeg ikke på denne Dag, men imod det Hus, som har Krig* med mig , og Gud har sagt, at jeg skulde haste; hold op med at være imod Gud, som er med mig, at han ikke lægger dig øde 22 Dog vendte Josias ikke sit Ansigt bort fra ham, men forklædte sig for at stride imod ham og lød ikke Nekos Ord, som vare fra Guds Mund, men han kom at stride i Megiddo Dal. 23 Og Skytterne skøde på Kong Josias; da sagde Kongen til sine Tjenere: Fører mig bort, thi jeg er svarlig såret. 24 Og hans Tjenere førte ham bort fra Vognen og lode ham køre bort på den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og hele Juda og Jerusalem sørgede over Josias. 25 Og Jeremias sang en Klagesang over Josias, i lige Måde talte alle Sangerne og Sangerskerne i deres Klagesange om Josias indtil denne Dag, og de gjorde en Skik deraf i Israel; og se, de ere opskrevne iblandt Klagesangene. 26 Mon det øvriges af Josias's Handeler ,og hans fromme Gerninger, eftersom skrevet er i Herrens Lov, 27 ja hans Handeler, de første og de sidste, se, de ere skrevne; Israels og Judas Kongers Bog.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV