1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Anden Krønikebog 36

1 Og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted, i Jerusalem. 2 Joakas var tre og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede tre Måneder i Jerusalem; 3 men Kongen af Ægypten afsatte ham i Jerusalem og straffede Landet på hundrede Centner Sølv og et Centner Guld. 4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eliakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem og omvendte hans Navn til Jojakim; men Neko tog hans Broder Joakas og førte ham til Ægypten. 5 Jojakim var fem og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede elleve År i Jerusalem; og han gjorde det, som vnr ondt for Herrens, hans Guds, Øjne. 6 Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Og Nebukadnezar førte nogle af Herrens Hus's Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes hos ham, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog og Jojakin, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Jojakim var otte År gammel, der han blev Konge, og regerede tre Måneder og ti Dage i Jerusalem og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne. 10 Men der Året var omme, sendte Kong Nebukadnezar hen og lod ham føre til Babel tillige med Herrens Hus's kostelige Kar og gjorde Zedekias, hans ßroder, til Konge over Juda og Jerusalem. 11 Zedekias var et og tyve År gammel, der han blev Konge, og regerede elleve År i Jerusalem. 12 Og han gjorde det, som var ondt for Herren, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremias, som talte af Herrens Mund. 13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebukadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud; og han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjerte og vilde ikke omvende sig til Hérren, Israels Gud. 14 Og alle de øverste iblandt Præsterne og Folket forsyndede sig såre meget, idet de efterlignede alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem. 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem ved sine Sendebud tidligt og ideligt; thi han vilde skåne sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhånede hans Profeter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom mere. 17 Og han førte Kaldæernes Konge op imod dem, og denne ihjelslog deres unge Karle med Sværd udi deres Helligdoms Hus og sparede hverken unge Karle eller Jomfruer, gamle eller udlevede; han gav dem alle i hans Hånd. 18 Og alle Kar fra Guds Hus, store og små, og Herrens Hus's Skatte og Kongens og hans Fyrsters Skatte førte han alt sammen til Babel. 19 Og de opbrændte Guds Hus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle dens kostelige Kar bleve ødelagte. 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil Persiens Rige fik Magten; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde fået nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve År bleve fyldte. 22 Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første År, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Ånd, at han lod udråbe over sit ganske Rige, ja kundgøre ved Skrift, og sige: 23 Så siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger på Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvo der måtte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage op!
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV