Anden Samuelsbog 17 1 Og Akitofel sagde til Absalom: Kære, jeg vil udvælge tolv Tusinde Mand og gøre mig rede og forfølge David i Nat. 2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham, og alt Folket, som er hos ham, skal fly, og jeg vil slå Kongen, medens han er ene. 3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom alle vendte sig efter den Mand, som du søger efter, så skal alt Folket blive i Fred. 4 Og det Ord var ret for Absaloms Øjne og for alle de Ældstes Øjne i Israel. 5 Da sagde Absalom: Kære, kald også ad Arkiteren Husaj, og lader os høre, hvad også han har at sige. 6 Og der Husaj kom til Absalom, da sagde Absalom til ham: På denne Måde har Akitofel talt; skulle vi gøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du! 7 Og Husaj sagde til Absalom: Det Råd er ikke godt, som Akitofel har rådet denne Gang. 8 Og Husaj sagde: Du kender din Fader og hans Mænd, at de ere vældige, og at de ere bitre i Sindet som en Bjørn, hvem Ungerne røves fra på Marken, dertil er og din Fader en Krigsmand og skal ikke blive Natten over hos Folket. 9 Se nu, han kan have skjult , sig i en af Hulerne eller på et af Stederne, og det kunde ske, om der faldt nogle af disse i Begyndelsen, at nogen let kunde høre det og sige: Der er sket et Nederlag iblandt det Folk, som følger efter Absalom, 10 og selv den, som var kæk, og I havde et Hjerte som en Løves Hjerte, vilde blive mistrøstig; thi al Israel ved, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham. 11 og selv den, som var kæk, og I havde et Hjerte som en Løves Hjerte, vilde blive mistrøstig; thi al Israel ved, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham. 12 Men jeg råder, at al Israel fra Dan og indtil Beersaba samles til dig som Sand, der er hos Havet i Mangfoldighed, og at du selv drager med i Striden; 13 saa ville vi komme til ham på et af Stederne, hvor han findes, og vi ville komme over ham, ligesom Duggen falder på Jorden, at der ikke skal blive tilovers end een af hans og af alle de Mænd, som ere hos ham. 14 Men om han indeslutter sig i en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi vil drage den ned til Dalen, indtil der ikke findes end en liden Sten af den Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Arkiteren Husajs Råd bedre end Akitofels Råd; men Herren bød det så for at tilintetgøre Akitofels gode Råd, efterdi Herren vilde føre Ulykke over Absalom. 15 Og Husaj sagde til Præsterne Zadok og Abjathar: Så og så rådede Akitofel Absalom og de Ældste af Israel, og så og så har jeg rådet det. l 16 Så sender nu hastelig Bud og lader David vide det, og siger; Bliv ikke i Nat på Ørkens slette Marker, men drag over, at Kongen og alt Folket, som er hos ham, ikke skal opsluges. 17 Og Jonathan og Ahimåz stode ved En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de gik hen og forkyndte Kong David det, thi de turde ikke lade sig se og komme i Staden. 18 Men en Dreng så dem og gav Absalom det til Kende, og de gik begge hastelig bort og kom i en Mands Hus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gård, og de stege derned. 19 Og Konen tog og bredte et Klæde over Åbningen af Brønden og strøede Gryn derpå, og Sagen blev ikke vitterlig. 20 Og der Absaloms Tjenere kom til Konen i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimåz og Jonathan? og Konen sagde til dem: De gik over Vand bækken; og hine ledte, og de fandt intet, og de gik tilbage til Jerusalem. 21 Og det skete, efter at disse vare bortgangne, da stege hine op af Brønden og gik og gave Kong David det til Kende, og de sagde til David: Gører eder rede og går hastelig over Vandet, thi så og så har Akitofel rådet mod eder. 22 Da stod David op og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke en, som jo var gået over Jordanen. 23 Og der Akitofel så, at man ikke havde gjort efter hans Råd, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede og drog til sit Hus, til sin Stad, og beskikkede sit Hus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav. 24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham. 25 Og Absalom havde sat Amasa i Joabs Sted over Hæren; men Amasa var,en Søn af en Mand, hvis Navn var Jithra, en Jisreelit, som var gået ind til Abigail, Nahas's Datter, en Søster til Zeruja, som var Joabs Moder. 26 Og Israel og Absalom lejrede sig i Gileads Land. 27 Og det skete, der David var kommen til Mahanaim, da førte Sobi, Nahas's Søn fra Ammons Børns Rabba, og Makir, Ammiels Søn af Lodebar, og Gileaditeren Barsillaj fra Roglim 28 Senge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Mel og ristede Aks og Bønner og Linser og tørrede Bælgfrugter 29 og Honning og Smør og Får og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken. |