Tredje Mosebog 11 1 Og Herren talede til Mose og Aron og sagde til dem: 2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I må æde iblandt alle Dyr, som ere på Jorden: 3 Alt det, som har Klove, og som har Klovene, kløvede helt igennem, det, som tygger Drøv iblandt Dyrene, må I æde. 4 Dog dette må I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klove: Kamelen; thi den tygger Drøv, og den har ikke Klove, den er eder uren; 5 og Kaninen; thi den tygger Drøv, men har ikke Klove, den er eder uren; 6 og Haren; thi den tygger Drøv, men den har ikke Klove, den er eder uren; 7 og Svinet; thi det har Klove og har Klovene kløvede helt igennem, men tygger ikke Drøv, det er eder urent. 8 I skulle ikke æde af deres Kød og ej røre ved deres Aadsel, de ere eder urene. 9 9 Dette må I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finner og Skæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem må I æde. 10 Men alt det, som ikke har Finner og Skæl, i Havet, og i Bækkene, blandt alt det, som vrimler i Vandene, og blandt alt det levende, som er i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed. 11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I: skulle ikke æde af deres Kød, og I skulle have Vederstyggelighed til deres Ådsel. 12 Alt det, som ikke har Finner og Skæl i Vandene, det skal É være eder en Vederstyggelighed. 13 13 Og disse skulle I have Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en: Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen 14 og Glenten og Skaden med dens Arter, 15 alle Ravne med deres Arter, 16 og Strudsen og Natuglen og Mågen og Spurve høgen med dens Arter, 17 og Uglen og Dykkeren og Hornuglen, 18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen, 19 og Storken, Hejren med dens: Arter, og Urhanen og Aftenbakken. 20 Al flyvende Vrimmel, som går på fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. 21 Dog af al: flyvende Vrimmel, som går på fire Fødder, må I æde dette, nemlig dem, som have Springben over deres Fødder, til at hoppe på Jorden med. 22 Af dem må I æde disse: Græshoppen med deres Arter, og Solam med dens Arter, og Hargol med dens Arter, og *Hagab med dens Arter. 23 Men al anden flyvene Vrimmel, som har fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. 24 24 Og ved dem kunne I blive urene; hver, som rører ved deres Ådsel skal være uren indtil Aftenen. 25 Og hver, som tager noget af deres Ådsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen. 26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som ikke har dem kløvede helt igennem og ej tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører dem, bliver uren. 27 Og alt det, som går på sine Laller iblandt de Dyr, som gå på fire Fødder, skal være urent; hvo som rører deres Ådsel, skal være uren til Aftenen. 28 Og hvo som tager deres Ådsel, skal to sine Klæder være uren indtil Aftenen; de ere urene. 29 Og det skal være eder urent iblandt den Vrimmel, som vrimler på Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med dens Arter, 30 og Pindsvinet og Krokodillen og Salamanderen og Sneglen og Mulvarpen. 31 Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, når de ere døde, skal være uren indtil Aftenen. 32 32 Og alt det, som et af dem, når de er døde, falder på, det bliver urent hvad enten det er noget som helst Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, hvilketsomhelst Redskab, som nogen Gerning gøres med, det skal lægges i Vand og være urent indtil Aftenen og er siden rent. 33 33 Og om noget af dem falder i et, Lerkar, da bliver alt det urent, som er i det, og I skulle sønderbryde det. 34 Er der kommet Vand på nogen Spise, som man æder, da bliver denne uren, eller hvad Drik, som man drikker af noget Kar, da bliver denne uren. 35 Og alt det, som noget af deres Ådsel falder på, bliver urent; er det en Ovn eller med Lergryder med Hanke, da skulle de brydes i Stykker, de ere urene; de skulle være eder urene. 36 Dog skal Kilde og Brønd, Vandsamlinger være rene; men hvo som rører ved deres Ådsel, bliver urent. 37 Og når noget af deres Ådsel falder på nogen Såsæd, som skal sås, bliver denne dog ren. 38 Men når der kommer Vand på Sæden, og der siden falder noget af deres Ådsel derpå, da bliver den eder uren. 39 39 Og når noget dør af de Dyr, som ere givne eder til Spise, da skal den, som rører ved Ådslet deraf, være uren indtil Aftenen. 40 Og hvo som æder af deres Ådsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen, og hvo der tager deres Ådsel op, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen. 41 Og al den Vrimmel, som vrimler på Jorden, skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes; 42 nemlig alt det, som går på Bugen, og alt det, som går på fire Fødder, af alt det, som har mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler på Jorden, dem skulle I ikke æde; thi de ere en Vederstyggelighed. 43 Gører ikke eders Sjæle vederstyggelige ved al den Vrimmel, som vrimler, og gører eder ikke urene ved dem, så at I blive urene ved dem. 44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gøre eders Sjæle urene ved nogen Vrimmel, som kryber på Jorden. 45 Thi jeg er Herren, som førte eder op af Ægyptens Land for at være eders Gud; og I skulle være hellige; thi jeg er hellig. 46 46 Dette er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Væsen, som svømmer i Vandet, og om alt levende Væsen, som vrimler på Jorden, 47 at der kan gøres Forskel imellem det urene og det rene, og imellem det Dyr, som må ædes, og det Dyr, som ikke maa ædes. |