1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Tredje Mosebog 13

1 Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde: 2 Når på noget Menneskes Køds Hud er Hævelse eller Skab eller en skinnende Plet, og der fremkommer på hans Køds Hud noget, som ligner Spedalskheds Plage, da skal han føres frem til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne. 3 Og når Præsten beser Plagen på Kødets Hud, at Håret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen at se til er dybere end den anden Hud på hans Kød, da er det Spedalskheds Plage; når Præsten har beset ham, da skal han dømme ham uren. 4 Men er der en hvid, skinnende Plet på hans Køds Hud, og den ikke er dybere at se til end den anden Hud, og Håret derpå ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke den, som har Plagen, inde i syv Dage. 5 Og når Præsten beser ham på den syvende Dag, og se, Plagen er uforandret for hans Øje, Plagen har ikke videre udbredt sig på Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage. 6 Og når Præsten beser ham på den syvende Dag anden Gang, og se, Pletten er mørkagtig, og Plagen har ikke udbredt sig videre på Huden, da skal Præsten dømme ham ren, det er Skab; og han skal to sine Klæder, så er han ren. 7 Men når det Skab udbreder sig videre i Huden, efter at han var beset af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang beses af Præsten. 8 Og når Præsten beser ham, og se, Skabet har udbredt sig videre i Huden, da skal Præsten dømme ham uren, det er Spedalskhed. 9 9 Når Spedalskheds Plage er på et Menneske, og han føres frem til Præsten, 10 og Præsten beser ham, og se, der er en hvid Hævelse på Huden, og Håret derpå er forvandlet til hvidt, og vildt Kød vokser frem i Hævelsen: 11 Da er det en gammel Spedalskhed i Huden på hans Kød, og Præsten skal dømme ham uren; han skal ikke lukke ham inde; thi han er uren. 12 Men dersom Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskheden bedækker den plagedes hele Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som ses for Præstens Øjne; 13 og Præsten beser det, og se, Spedalskheden har skjult alt hans Kød, da skal han dømme den, som har Plagen, ren; han er bleven helt hvid, han er ren. 14 Men på hvilken Dag vildt Kød ses på ham,; bliver han uren. 15 Og når Præsten beser det vilde Kød, da skal han dømme ham uren; det vilde Kød er urent, det er Spedalskhed. 16 Eller dersom det vilde Kød forandrer sig og omvendes til hvidt, da skal han komme til Præsten; 17 og når Præsten beser ham, og se, Plagen er forandret til hvidt, da, skal Præsten dømme den, som har Plagen, at være ren; han er ren. 18 18 Og når der på nogens Kød, Huden derpå er en Byld; og den er bleven lægt, 19 og der bliver en hvid Hævelse på samme Bylds Sted eller en hvid, skinnende Plet, om er rødagtig, da skal han beses af Præsten. 20 Og når Præsten beser ham, og se, den er at se til dybere end den anden Hud, og Håret derpå er forandret til hvidt, da skal Præsten dømme ham uren; det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden. 21 Men dersom Præsten beser den, og se, der er ikke hvidt Hår på den, og den er ikke dybere end den anden Hud og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage. 22 Men dersom den udbreder sig videre i Huden, da skal Præsten dømme ham uren; det er Plagen. 23 Men dersom den skinnende Plet bliver uforandret paa sit Sted og ikke udreder sig videre ,da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham ren. 24 24 Eller når der i Kødet, i Huden derpå, der er brændt af Ild, og på det nye Kød af det brændte Sted er en skinnende Plet, som er rødagtig hvid eller ganske hvid, 25 og Præsten beser den, og se, Håret i den skinnende Plet er forandret til hvidt, og den er dybere at se til end den anden Hud, da er det Spedalskhed, der er fremblomstret i det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham uren; det er Spedalskheds Plage. 26 Men dersom Præsten beser den, og se, der er ikke hvidt Hår i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den anden Hud og den er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage. 27 Og Præsten skal bese ham på den syvende Dag; dersom den har udbredt sig videre på Huden, da skal Præsten dømme ham uren, det er Spedalskheds Plage. 28 Men dersom den skinnende Plet er uforandret på sit Sted og ikke breder sig videre ud på Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ren; thi det er et Ar i det brændte Sted. 29 29 Og når der er en Plage på Mand eller Kvinde, på Hovedet eller i Skægget, 30 og Præsten beser Plagen i Skægget, og se den er dybere at se til end den anden Hud, og Håret på samme Sted er gult og tyndt, da skal Præsten dømme ham uren; det er Skurv, det er Spedalskhed på Hovedet eller i Skægget. 31 Men når Præsten beser den Skurvs Plage, og se, den er ikke dybere at se til end Huden, og der er ikke sort Hår derpå, da skal Præsten lukke den, som har den Skurvs Plage, inde i syv Dage. 32 Og når Præsten beser Plagen på den syvende Dag, og se, den Skurv har ikke bredt sig videre, og der er ikke gult Hår derpå, og Skurven er ikke dybere at se end den anden Hud at se til end den anden Hud, 33 da skal han rage sig, dog så at han ikke rager Skurven, og Præsten skal atter lukke den, som har Skurven, inde i syv Dage. 34 Og når Præsten beser den Skurv på den syvende Dag, og se, Skurven har ikke udbredt sig videre i Huden, og den er ikke dybere at se til end den anden Hud, da skal Præsten dømme ham ren, og hin skal to sine Klæder, så er han ren. 35 Men dersom Skurven udbreder sig videre på Huden efter hans Renselse, 36 og præsten beser ham, og se, Skurven har udbredt sig videre på Huden, da skal Præsten ikke søge efter gult Hår; han er uren. 37 Men er Skurven uforandret for hans Øjne, og der er sort Hår opvokset i den, da er Skurven lægt, han er ren; og Præsten skal dømme ham ren. 38 Og når en Mand eller Kvinde har på deres Køds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter, 39 og Præsten beser dem, og se, der er i deres Køds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, da er det en Blegn, som blomstrer på Huden; han er ren. 40 Og når Håret falder af nogen Mands Hoved, er han skaldet; han er ren. 41 Og dersom Håret falder ham af Hovedet foran, er han flenskaldet; han er ren. 42 Men når på det skaldede eller på det flenskaldede er en Plet, hvidrødagtig, da er det Spedalskhed, som blomstrer på det skaldede på ham eller på det flenskaldede på ham. 43 Og når Præsten beser ham, og Plagens Hævelse er hvid og rødagtig på det skaldede på ham eller paa det flenskaldede på ham, som Spedalskheds Udseende plejer at være i Kødets Hud; 44 den Mand er spedalsk, han er uren; Præsten skal dømme ham aldles uren, hans Spedalskhed er på hans Hoved. 45 Og den spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skægget over Munden, og han skal råbe: Uren! uren! 46 Alle Dage, som den Plage er på ham, skal han være uren; han er uren, han skal bo alene, hans Bolig skal være uden for Lejren. 47 47 Og når på noget Klæde er Spedalskheds Plet, på uldent Klæde eller på linned Klæde og eller på 48 Tråden eller på Isletten af Linned eller af uldent eller på Skind eller på alt, hvad som er gjort af Skind, 49 og pletten er grønagtig eller rødagtig på Klædet eller på Skindet eller på Tråden eller på Isletten eller på noget Tøj af Skind, er det Spedalskheds Plage, og det skal beses af Præsten. 50 Og når Præsten beser Pletten, da skal han lukke det, som Pletten er på, inde i syv Dage. 51 Og når han ser Pletten på den syvende Dag, at Plagen har udbredt sig videre på Klædet eller på Tråden eller på Isletten eller på Skindet, på alt, hvad som gøres af Skind til nogen Gerning, da er Plagen en indædende Spedalskhed, det er urent. 52 Og man skal opbrænde Klædet eller Tråden eller Isletten af uldent eller af Linned eller hvad Tøj der er af Skind, på hvilket Pletten er; thi det er en indædende Spedalskhed, det skal opbrændes med Ild. 53 Men dersom Præsten beser det, og se, Pletten har ikke udbredt sig videre på Klædet eller på Tråden eller på Isletten eller på alle Hånde Tøj af Skind, 54 da skal Præsten befale,: at de skulle to det, som Pletten er på, og han skal lukke det inde anden Gang i syv Dage. 55 Og når: Præsten udser det, efter at Pletten er toet, og se, Pletten har ikke forandret sin Farve, og Pletten har ikke udbredt sig videre, da er det urent, du skal opbrænde det med Ild; det er af den Slags, som æder sig ind på den rette Side derpå eller på den vrange Side derpå. 56 Men dersom Præsten beser det, og se, Pletten er mørkagtig, efter at den er aftoet, da skal han rive det af Klædet eller af Skindet eller af Tråden eller af Isletten. 57 Men ses det endnu på Klædet eller på Tråden eller på Isletten eller på alle Hånde Tøj af Skind, da er det en blomstrende Spedalskhed; du skal opbrænde med Ild det, som Spedalskheden er på. 58 Men det Klæde eller den Tråd eller den Islet eller alle Hånde Tøj af Skind, som du tor, og Pletten går bort deraf, skal tos anden Gang, så er det rent. 59 Dette er Loven om Spe dalskheds Plage på Klæde af uldent eller Linned eller på Tråd eller Islet eller alle Hånde Tøj af Skind, til at dømme det rent eller urent.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV