Fjerde Mosebog 13 1 Og Herren talede til Mose og sagde 2 Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanån, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste. 3 Så sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn. 4 Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn; 5 for Simeons Stamme Safat, Hori Søn; 6 for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn; 7 for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn; 8 for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn; 9 for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn; 10 for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn; 11 for Josefs Stamme, for Manasse Stamrne Gaddi, Sussi Søn; 12 for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn; 13 for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn; 14 for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn; 15 for Gads Stamme Geuel, Maki Søn. 16 Disse ere Navnene på de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva. 17 Og Mose sendte dem til at bespejde Kanåns Land og sagde til dem: Drager herfra op I i Sydlandet, og I skulle gå op på Bjergene. 18 Og I skulde bese Landet; hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt, 19 og hvad det er for et Land som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger, 20 og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var på den Tid, da de første Vindruer bleve modne. 21 Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamath. 22 Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv År førend Zoan i Ægypten. 23 Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den på en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne. 24 Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der. 25 Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende. 26 Og de gik og kom til Mose og tilAron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt. 27 Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra. 28 Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og såre store, vi have også set Anaks Børn der. 29 Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor på Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred. 30 Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gå op og indtage det til Ejendom;, thi vi kunne lettelig bemægtige os det. 31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formå ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi. 32 Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk. 33 Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligeså for deres Øjne. |