1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Fjerde Mosebog 21

1 Der Kananiten, Arads Konge, som boede i Sydlandet, hørte, at Israel kom ind ad Spejdernes Vej, da stred han imod Israel og førte nogle af dem bort i Fangenskab. 2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver dette Folk i min Hånd, da vil jeg lyse deres Stæder i Band. 3 Og Herren hørte Israels Røst og overgav Kananiterne, og man bandlyste dem og deres Stæder og kaldte det Steds Navn Horma. 4 Så rejste de fra det Bjerg Hor på Vejen til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev utålmodig på Vejen. 5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe, Mad. 6 Da sendte Herren giftige Slanger iblandt Folket, og de bed Folket, og der døde meget Folk af Israel. 7 Da kom Folket til Mose, og de sagde: vi have syndet, thi vi have talet imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de Slanger fra os; og Mose bad for Folket. 8 Da sagde Herren til Mose: Gør dig en Slange, og sæt den på en Stang; og det skal ske, at hver som er bidt og ser den, han skal leve. 9 Da gjorde Mose en Kobberslange og satte den på en Stang; og det skete, når en Slange havde bidt nogen, og han så til den Kobberslange, da blev han i Live. 10 Og Israels Børn rejste derfra, og de lejrede sig i Oboth. 11 Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abirams Høje i Ørken, som er lige foran Moab, mod Solens Opgang. 12 Derfra rejste de og lejrede sig ved den Bæk Sered. 13 Derfra rejste de og; lejrede sig på denne Side Arnon, som er i Ørken, og som går ud fra Amoriternes Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem Amoriterne. 14 Derfor siges i Herrens Strids bog: "Vaheb i Sufa og Arnons Bække, 15 og Bækkenes Løb, som strækker sig til Ars Bolig og støder på Moabs Landemærke. 16 Og derfra rejste de til Beer, det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Saml Folket, og jeg vil give dem Vand. 17 Da sang Israel denne Sang: Stig, Brønd! sjunger om den. 18 Brønd, som er graven af Fyrsterne, kastet af de ædle iblandt Folket, med Fyrstespir, med deres Herskerstave! Og fra den Ørk rejste de til Matthana, 19 og fra Matthana til Nahaliel, og fra Nahaliel til Bamoth, 20 og fra Bamoth til den Dal som er på Moabs Mark, mod Toppen af Pisga, der skuer ud over Ørken. 21 Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige: 22 Lad mig gå igennem dit Land, vi ville ikke bøje ind på Ager eller på Vingård, vi ville ikke drikke Vand af nogen Brønd, vi ville drage ad Kongevejen, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke. 23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gå igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken og kom til Jaza; og han stred imod Israel. 24 Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Ejendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn; men Ammons Børns Landemærke var fast. 25 Så indtog Israel alle disse Stæder, og Israel tog Bolig i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon, og alle dens tilliggende Byer. 26 Thi Hesbon var Sihons, Amoriternes Konges, Stad; og han havde stridt mod Moabiternes forrige Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon. 27 Derfor sige de, som tale Ordsprog: Kommer til Hesbon! ' Sihons Stad skal bygges og grundfæstes. 28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad, den har fortæret Ar i Moab, Herrerne over Arnons Høje. 29 Ve dig, Moab! du, Kamos Folk, er fortabt! han har givet sine Sønner som Flygtninge og sine Døtre som Fanger til Sihon, Amoriternes Konge. 30 Og vi have nedskudt dem; Hesbon er tabt indtil Dibon; og vi have lagt dem øde indtil Nofa, som naar indtil Medba. 31 Så tog Israel Bolig i Amoriternes Land. 32 Og Moses, sendte ud at bespejde Jaeser, og indtoge dens tilliggende Byer; han fordrev Amoriterne, som var der. 33 Og de vendte sig og droge ad Vejen til Basan; da drog Og Kongen af Basan, ud imod dem han og alt hans Folk til Strid, til Edrei. 34 Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham; thi jeg har givet ham i din Hånd, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon. 35 Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, så at man ikke lod nogen blive tilovers for ham, og de indtog hans Land til Ejendom.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV