Fjerde Mosebog 31 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Hævn over Israels Børn på Midi aniterne; derefter skal du samles til dit Folk. 3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder væbne sig til Strid, og de skulle drage imod Midianiterne at udføre; Herrens Hævn på Midianiterne; 4 et Tusinde af hver Stamme, af alle Israels Stammer, skulle I send til Striden. 5 Og der udtoges af lsraels Tusinder et Tusinde for hver Stamme, tolv Tusinde væbnede til Strid. 6 Og Mose sendte dem, tusinde for hver Stamme, til Striden,dem og Pinehas, Præsten Eleasers Søn, til Striden, og de hellige Redskaber og Klangbasunerne vare i hans Hånd. 7 Og de strede imod Midianiterne, som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkøn. 8 Tillige med de øvrige ihjelslagne sloge og Midianiternes Konger ihjel, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reha, fem midianitiske Konger; også sloge de Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet. 9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres små Børn fangne; og alle deres Lastdyr og alt deres Kvæg og al deres Formue røvede de. 10 Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Byer opbændte de med Ild. 11 Og de toge alt Byttet og alt Rovet af Mennesker og Dyr. 12 Og de førte til Mose og til Præsten Eleasar og til Israels Børns Menighed Fangene og Rovet og Byttet til Lejren på: Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen over for Jeriko. 13 Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik dem i Møde uden for Lejren. 14 Og Mose blev vred på dem, som vare beskikkede over Hæren, på Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundederne, de som kom fra. Krigstoget. 15 Og Mose sagde til dem: Have I ladet Kvinderne leve? 16 Se, disse bleve på Bileams Ord Anledning for Israel Børn til Troløshed mod Herren formedelst Sagen med Peor; hvorfor Plagen kom over Herrens Menighed. 17 Og nu, slår alt Mandkøn ihjel iblandt små Børn, og slår hver Kvinde ihjel, som har kendt Mand, ved at ligge hos Mandkøn; 18 men lader alle små Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mandkøns Samkvem, leve for eder 19 Og I, lejrer eder uden for Lejrer syv Dage; hver af eder, som har slået nogen ihjel, og hver af eder, som har rørt ved en ihjelslagen, I skulle rense eder for Synden paa den tr edje Dag og på den syvende Dag, I og eders Fanger. 20 Og hvert Klædebon og alt Tøj af Skind og alt, hvad der er gjort af Gedehår og alle Haande Trækar skulle I rense for Synd. 21 Og Eleaser, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Dette er Lovens Bud, som Herren har befalet Mose: 22 Ikkun Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet, 23 al den Ting, som tåler Ilden, skulle I lade gå igennem Ilden, så er den ren; dog skal den renses for Synd ved Renselsesvandet: men alt det, som ikke tåler Ilden, skulle I lade gå igennem Vandet. 24 Og I skulle to eders Klæder på den syvende Dag, så blive I rene; og derefter må I komme i Lejren. 25 Og Herren talede til Mose og sagde: 26 Tag Hovedsum på det bortførte Rov af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædrenehuse. 27 Og du skal halvdele Rovet imellem dem, som have taget Del i Krigen, dem, som vare uddragne i Striden, og imellem hele Menigheden. 28 Og du skal hæve som Afgift til Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af hvert fem Hundrede, både af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af småt Kvæg. 29 Af den Halvdel, som er tilfalden dem, skulle I tage det; og du skal give Eleasar, Præsten, Gaven til Herren. 30 Og af den Halvdel, som er tilfalden Israels Børn, skal du tage een ud af hvert halvtredsindstyve, både af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af småt Kvæg, af alt Kvæget; og du skal give dem til Leviterne, som tage Vare på, hvad der er at varetage ved Herrens Tabernakel. 31 Og Mose og Eleasar, Præsten, gjorde, som Herren havde befalet Mose. 32 Og Rovet, nemlig hvad der var tilbage af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var: Småt Kvæg seks Hundrede Tusinde og halvfjerdsindstyve Tusinde og fem Tusinde; 33 og stort Kvæg to og halvfjerdsindstyve Tusinde; 34 og Asener een og tresindstyve Tusinde; 35 og de Personer af Kvindfolk som ikke havde kendt Mandkøns Samkvem, alle disse vare to og tredive Tusinde. 36 Og Halvdelen, som var tilfalden dem, der vare udgangne til Striden, var i Tallet: Småt Kvæg tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede. 37 Og Afgiften til Herren af småt Kvæg var seks Hundrede fem og halvjerdsindstyve. 38 Og af stort Kvæg var der seks og tredive Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og halvfjerdsindstyve. 39 Og af Asener var der tredive Tusinde og fem Hundrede; og Afgiften af dem til Herren var een og tresindstyve. 40 Og af Mennesker var der seksten Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og tredive Personer. 41 Og Mose gav Afgiften som en Gave for; Herren til Eleasar, Præsten, som Herren havde befalet Mose. 42 Og af den Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, den Halvdel, som Mose tog fra Mændene, som havde stridt;- 43 men Menighedens Halvdel var af småt Kvæg: Tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde, syv Tusinde og fem Hundrede; 44 og af stort Kvæg var den seks og tredive Tusinde; 45 og af Asener var den tredive Tusinde og fem Hundrede; 46 og af Mennesker var den seksten Tusinde; - 47 af denne Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, tog Mose een ud af hvert halvtredsindstyve, både af Mennesker og af Dyr, og han gav dem til Leviterne, som toge Vare på, hvad der var at varetage ved Herrens Tabernakel, således som Herren havde befalet Mose. 48 Og de gik frem til Mose, de som vare satte over Tusinderne i Hæren, Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne, 49 og, de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum på Krigsmændene, som vare under vore Hænder,og der fattedes ikke een Mand af os i Tallet. 50 Derfor ofre vi som Offer til Herren, enhver hvad han har fundet af Guldsager: Armsmykker og Armbånd, Fingerringe, Ørenringe og Kæder, til at gøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt. 51 Og Mose og Eleasar Præsten, toge Guldet af dem, ja alle Hånde forarbejdede Sager. 52 Og alt Guldet, som de ydede Herren i Gave, var seksten Tusinde, syv Hundrede óg halvtredsindstyve Sekel, nemlig fra Fyrsterne over Tusinderne og fra Fyrstérne over Hundrederne. 53 Stridsmændene havde gjort Bytte hver for sig. 54 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet fra Fyrsterne over Tusinderne og Hundrederne, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun for Herrens Ansigt til en Ihukommelse for Israels Børn. |