Fjerde Mosebog 32 1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og såre talrigt Kvæg, og de så det Land Jaeser og det Land Gilead, og se, det Sted var et bekvemt Sted til Kvæg. 2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleaser, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende: 3 Atharoth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon, 4 det Land, som Herren har slået for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land til Kvæg. og dine Tjenere have Kvæg. 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Nåde for dine Øjne, da lad dette Land gives dine Tjenere til Ejendom, lad os ikke gå over Jordanen. 6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her? 7 Og hvi afvende I Israels Børns Hjerter fra, at drage over til det Land, som Herren har givet dem? 8 Så gjorde eders Fæelre, da jeg sendte dem fra Kades Barnea til at bese Landet; 9 thi de gik op til Eskols Bæk og beså Landet, og de afvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde gå ind i Landet, som Herren havde givet dem. 10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svor og sagde: 11 Disse Mænd, som ere dragne op af Ægypten, fra tyve År gamle og derover, skulle ikke se det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke efterfulgt mig, 12 undtagen Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have efterfulgt Herren. 13 Så optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve År, indtil hele den Slægt fik Ende, som gjorde det onde for Herrens Øjne. 14 Og se, I ere trådte op i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, for at gøre Herrens Vrede endnu større imod Israel; 15 thi dersom I vender eder bort fra ham, da skal har lade det* blive endnu længere i Ørken; og dermed bringe I Fordærvelse over hele dette Folk. 16 Da gik de frem til ham og:sagdé: Vi ville ikkun bygge Fårestier her til vort Kvæg, og Stæder for vore små Børn. 17 Men vi ville væbne os og ile foran Israels Børns Ansigt, indtil vi have ført dem til deres Sted, og vore små Børn skulle blive i de faste Stæder, for Landets Indbyggeres Skyld. 18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv. 19 Thi vi ville ikke arvé med dem på hin Side Jordanen og videre frem; men vor Arv skal tilfalde os på denne Sids Jordanen mod Østen. 20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gøre denne Gerning, dersom I ville væbne eder til Strid for Herrens Ansigt, 21 og hver af eder bevæbnet vil drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt, 22 og Landet bliver undertvunget for Herrens Ansigt: Så må I derefter vende tilbage, og I skulle være uden Skyld for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Ejendom for Herrens Ansigt. 23 Men dersom I ikke ville gøre således, se, da have I syndet imod Herren; og vider, at eders Synd skal finde eder. 24 Så bygger eder Stæder for eders små Børn og Stier for eders små Kvæg, og gører efter det, som er udgået i af eders Mund. 25 Og Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gøre, således, som min Herre har befalet. 26 Vore små Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alt vort Kvæg, de skulls blive der, i Gileads Stæder; 27 men dine Tjenere ville drage over, hver bevæbnet til Strid for Herrens Ansigt, i Krigen, som min Herre siger. 28 Da gav Mose Befaling angående dem til Eleaser, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børns Stammer. 29 Og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage rned eder over Jodanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er undertvunget for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Ejendom. 30 Men dersorn de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage Arv midt iblandt eder i Kanaans Land. 31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Som Herren har talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gøre. 32 Vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Kanaans Land, og vor Arvs Ejendom skulle vi have på denne Side Jordanen 33 Så gav Mose dem. nemlig Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josefs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med dets Stæder inden deres Grænser, Landets Stæder trindt omkring. 34 Saa byggede Gads Børn Dibón og Ataroth og Aroer 35 og Ataroth Sofann og Jaeser og Jogbea 36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste St æder og Fårestier. 37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathajim 38 og Nebo og Bål-Meon, som de forandrede Navnene på, og Sibma; og de gave Stæderne, som de byggede, Navne, hver sit Navn. 39 Og Makirs, Manasse Søns, Børn gik ind i Gilead og indtoge det; og de fordreve Amoriterne, som vare derudi. 40 Da gav Mose Makir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi. 41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Smaabyer og kaldte dem Havoth-Jai* 42 Og Noba gik hen og indtog Kenat og dens tilliggende Byer og kaldte den Noba efter sit Navn. |