1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Fjerde Mosebog 34

1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Når I komme til Kanåns Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanåns Land efter sine Grænser. 3 Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen. 4 Og eders Landemærke skal gå omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gå igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gå ud til Hazar-Adar og gå over til Azmon. 5 Og Landemærket skal gå omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpå skal være til Havet. 6 Og angående Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten. 7 Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor. 8 Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad. 9 Og Landemærket skal gå ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden. 10 Og I skulle måle eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam. 11 Og Landemærket skal gå ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gå ned og berøre Siden af *Kinnereths Hav, imod Østen. 12 Og Landemærket skal gå ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring. 13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme; 14 thi Rubeniternes Børns St amme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have fået, og Manasse halve Stamme, de have fået deres Arv. 15 De to Stammer og den halve Stamme, de have fået deres Arv på denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen. 16 Og Herren talede til Mose og sagde: 17 Disse ere Navnene på de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn. 18 Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv. 19 Disse: ere Navnene på Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn; 20 Og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn; 21 af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn 22 og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn; 23 af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn 24 Og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn; 25 og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn; 26 og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn; 27 og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn; 28 og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn. 29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanåns Land.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV