Femte Mosebog 10 1 På den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Stentavler som de første, og stig op til mig på Bjerget, og du skal gøre dig en Ark af Træ: 2 Så vil jeg skrive de Ord på Tavlerne, som vare på de første Tavler, hvilke du sønderbrød, og du skal lægge og dem i Arken. 3 Så gjorde jeg en Ark af Sithimtræ og udhuggede to Stentavler som de første, og jeg gik op på Bjerget og havde de to Tavler i min Hånd. 4 Da skrev han på Tavlerne ligesom den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder på Bjerget midt ud af Ilden på Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem. 5 Så vendte jeg mig og gik ned ad Bjerget, og jeg lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de bleve der, som Herren havde befalet mig. 6 Og Israels Børn rejste fra Beeroth-Bne-Jaakan til Mosera; der døde Aron og blev begravet der, og hans Søn Eleasar gjorde Præstetjeneste i hans Sted. 7 Derfra rejste de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land med Vandbække. 8 På den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagts Ark, til at stå for Herrens Ansigt for at tjene ham og at velsigne i hans Navn indtil denne Dag. 9 Derfor skulde Levi ingen Del eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, således som Herren din Gud har talet til ham. 10 Og jeg stod på Bjerget som første Gang fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og Herren hørte mig også den Gang, Herren vilde ikke ødelægge dig. 11 Og Herren sagde til mig Stå op, gak hen at drage foran Folket, at de må komme ind at eje Landet, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem. 12 Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; 13 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gå dig vel! 14 Se, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, Jorden og alt det, som er derpå; 15 ikkun til dine Fædre har Herren haft Lyst, så at han elskede dem; og han har udvalgt deres Sæd efter dem, eder ud af alle Folk, som det ses paa denne Dag. 16 Derfor skulle I omskære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke. 17 Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som ikke anser Personer og ikke tager Gave, 18 men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, så han giver ham Brød og Klæder. 19 Derfor skulle I elske den fremmede; thi I have været fremmede i Ægyptens Land. 20 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du tjene; og ved ham skal du hænge hart, og ved hans Navn skal du sværge. 21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, hvilke dine Øjne have set. 22 Dine Fædre droge ned til Ægypten ved halvfjerdsindstyve Personer; men nu har Herren din Gud sat dig som Stjerner på Himmelen i Mangfoldighed. |