Femte Mosebog 14 1 I ere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke såre eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død. 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere på Jordens Kreds. 3 Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt. 4 Disse ere de Dyr, som I må æde: Okse, Lam af Fårene og Kid af Gederne; 5 Hjort og Rå og Bøffel og Stenbuk og Dådyr og Urnød og Stenged. 6 Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det må I æde. 7 Dog dette må I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene; 8 og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Ådsel. 9 Dette må I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne; og Skæl, må I æde. 10 Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, må I ikke æde; det er eder urent. 11 I må æde hver ren Fugl. 12 Men disse ere de, som I ikke må æde af dem: Ørnen og Høgén og Strandørnen 13 og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter 14 og alle Ravne med deres Arter 15 og Strudsen og Natuglen og Mågen og Spurvehøgen med dens Arter, 16 Falken og Hornuglen og Viben 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren 18 og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken. 19 Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes. 20 I må æde hver ren Fugl. 21 I må ikke æde nogét, Ådsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han må æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moder Mælk 22 Du skal tiende af al din Sæd Grøde, som fremkommer af Marken hvert År. 23 Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt på det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit små Kvæg, at du må lære at frygte Herren din Gud alle Dage 24 Men når Vejen er dig for lang at du ikke formår at bære det der hen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, nå Herren din Gud velsigner dig: 25 Sa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Hånd og gå til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge. 26 Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af småt Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus. 27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig. 28 Når tre År ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme År, og den skal du lade blive inden dine Porte. 29 Så skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, på det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Hånds Gerning, som du skal gøre. |