Femte Mosebog 18 1 Præsterne, Leviterne, hele Levi Stamme skal ikke have Del eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildofre og hans Arv. 2 Og han skal ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han har talet til ham. 3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som ofre Ofret, enten Okse eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kæverne og Kallunet. 4 Det første af dit Korn, din nye Vin og din Olie og den første Uld af dine Får skal du give ham; 5 thi Herren din Gud har udvalgt ham af alle dine Stammer til at stå og tjene i Herrens Navn ham og hans Sønner alle Dage 6 Og nar en Levit kommer fra dine Porte i hele Israel hvor han opholder sig, og han kommer efter sin Sjæls fulde Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge, 7 og han tjener i Herren sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som stå der for Herrens Ansigt: 8 Da skulle de nyde lige Del, foruden hvad han ejer af solgt Gods fra Fædrene. 9 Når du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gøre efter disse Folks Vederstyggeligheder. 10 Der skal ikke findes hos dig nogen, som lader sin Søn eller sin Datter gå igennem Ilden, nogen som omgås med Spådom eller er en Dagvælger, eller som agter på Fugleskrig eller er en Troldkarl, 11 eller som omgås med Manen, eller som adspørger en Spåmand eller er en Tegnsudlægger, eller som gør Spørgsmål til de døde. 12 Thi hver, som gør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren, og for disse Vederstyggeligheders Skyld fordriver Herren din Gud dem fra sit Ansigt. 13 Du skal være fuldkommen for Herren din Gud. 14 Thi disse Hedninger, som du skal fordrive, de have hørt efter Dagvælgere og Spåmænd; men sligt har Herren din Gud ikke tilstedet dig. 15 En Profet af din Midte, af dine Brødre, ligesom mig, skal Herren din Gud oprejse dig; ham skulle I høre; 16 aldeles som du begærede af Herren din Gud ved Horeb på Forsamlingens Dag og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herren min Guds Røst og ikke ydermere se denne store Ild, at jeg ikke skal dø. 17 Da sagde Herren til mig: De have talet vel i det, de have talet. 18 Jeg vil oprejsé dem en Profet midt ud af deres Brødre, ligesom du er; og jeg vil lægge mine Ord i hans Mund, og han skal tale til dem alt det, som jeg vil befale ham. 19 Og det skal ske, at den, som ikke vil høre på mine Ord, som han skal tale i mit Navn, af ham skal jeg kræve det. 20 Men den Profét, som formaster sig til at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke har befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den Profet skal dø. 21 Og om du siger i dit Hjerte, hvorledes kunne vi kende det Ord, som Herren ikke har talet: 22 Når Profeten taler i Herrens Navn, og det Ord sker ikke, og det kommer ikke: Da er det et Ord, som Herren ikke har talet; den Profet har talet det i Formastelse, du skal ikke grue for ham. |