Femte Mosebog 20 1 Når du uddrager til Krig imod din Fjende, og du ser Heste og Vogne, ja Folk, flere end du, da skal du ikke frygte for dem; thi Herren din Gud er med dig, han som førte dig op af Ægyptens Land 2 Og det skal ske, når I nærme eder Striden, da skal Præsten gaa; frem og tale til Folket. 3 Og han skal sige til dem: Hør, Israel! I nærme eder i Dag til Striden imod eders Fjender, lader eders Hjerte ikke blive modløst, frygter ikke og forfærdes ikke og gruer ikke for deres Ansigt! 4 Thi Herren eders Gud er den som går med eder, at stride for eder imod eders Fjender for at frelse eder 5 Men Fogederne skulle tale til Folket og sige: Er der en Mand som har bygget et nyt Hus og ikke indviet det, han gå hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal dø i Krigen, og en anden Mand skal indvie det. 6 Og er der en Mand, som har plantet; en Vingård og ikke nydt Frugten af den, han gå hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal dø i Krigen, og en anden Mand skal nyde den første Frugt af den. 7 Og er der en Mand, som har trolovet sig en Hustru og ikke har taget hende til Ægte, han gå hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal dø i Krigen, og en anden Mand skal tage hende. 8 Og Fogederne skulle blive ved at tale til Folket og sige: Er der en Mand, om er frygtagtig og blødhjertet, han gå hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal gøre sine Brødres Hjerte mistrøstigt, som hans eget Hjerte er. 9 Og det skal ske, når Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Hærførere i Spidsen for Folket. 10 Når du nærmer dig til en Stad; til at stride imod den, da skal du; tilbyde den Fred. 11 Og det skal ske, om den svarer dig fredelig og lader op for dig, da skal alt det Folk, som findes i den, være dig skatskyldigt og tjene dig. 12 Men dersom den ikke vil gøre Fred med dig, men føre Krig imod dig, da skal du belejre den. 13 Og Herren din Gud skal give den i din Hånd, og du skal slå alt Mandkøn i den med skarpe Sværd. 14 Kun Kvinderne og de små Børn og Kvæget og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf må du røve for dig, og du skal nyde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud har givet dig. 15 Saaledes skal du gøre mod alle Stæderne, som ere såre langt fra dig, og som ikke ere af disse Hedningers Stæder. 16 Kun i disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve noget, som drager Ånde. 17 Thi du skal bandlyse dem, nemlig Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, som Herren din Gud har budet dig, 18 på det at de ikke skulle lære eder at gøre efter alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort for deres Guder, og I skulle synde mod Herren eders Gud 19 Når du belejrer en Stad mange Dage og strider imod den for at indtage den, da skal du ikke ødelægge dens Træer ved at hugge ned på dem med Øksen, thi du skal; æde af dem og ikke afhugge dem thi mon Markens Træer ere Mennesker, som af dig skulle belejres? 20 Kun de Træer, som du ved om at det ikke er Frugttræer, dem må du ødelægge og afhugge, at du kan bygge Bolvælk imod Staden, som fører Krig imod dig, indtil den falder. |