Femte Mosebog 24 1 Når en Mand tager en Hustru og ægter hende, og hun ikke finder Nåde for hans Øjne, fordi han fandt ublu Handel hos hende, og han da skriver hende et Skilsmissebrev og giver det i hendes Hånd,og lader hende fare bort fra sit Hus, 2 og hun da går ud af hans Hus og går bort og bliver en anden Mands, 3 og den samme anden Mand får Had til hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver i hendes Hånd og lader hende fare bort fra sit Hus; eller om den anden Mand dør, som tog hende til Hustru: 4 Da må ikke hendes første Mand, som lod hende fare, atter tage hende til sin Hustru, siden hun er bleven uren, thi det er en Vederstyggelighed for Herrens Ansigt; og du skal ikke gøre det Land syndigt, som Herren din Gud giver dig til Arv 5 Når en Mand nylig har taget en Hustru, skal han ikke drage ud i Striden, og man skal ingen Tynge lægge på ham; han skal være fri i sit Hus eet År og være glad med sin.Hustru, som han har taget. 6 Man skal ikke tage begge Møllestene eller den øverste Møllesten til Pant; thi så tager man Livet til Pant. 7 Om nogen findes, som stjæler en Person af sine Brødre af Israels Børn og driver Handel med ham eller sælger ham, da skal samme Tyv dø, og du skal borttage den onde fra dig. 8 Tag dig i Vare for Spedalskheds Plage, så at du tager vel Vare på og gør efter alt det, som Præsterne, Leviterne skulle lære eder; eftersom jeg har budet dem, skulle I tage Vare på at gøre. 9 Kom i Hu, hvad Herren, din Gud gjorde ved Maria på Vejen, der I droge ud af Ægypten. 10 Dersom du udlåner til din Næeste noget Lån, da skal du ikke gå ind i hans Hus og tage hans Pant. 11 Du skal stå udenfor, og den Mand, hvem du har lånt noget, skal bære Pantet ud til dig uden for. 12 Men dersom han er en nødlidende Mand, da skal du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant. 13 Men du skal give ham Pantet tilbage, når Solen går ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfældighed for Herren din Guds Ansigt. 14 Du skal ikke gøre en nødlidende og en fattig Daglønner Uret, være sig af dine Brødre eller af dine fremmede, som ere i dit Land inden dine Porte. 15 Du skal give ham hans Løn på hans Dag, og Solen skal ikke gå ned derover; thi han er nødlidende, og til den sætter han sin Hu; at han ikke skal råbe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd. 16 Forældre skulle ikke dødes for; Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes hver for sin Synd. 17 Du skal ikke bøje Retten for den fremmede, den faderløse, og ej tage en Enkes Klædebon til Pant 18 Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægypten, og Herren din Gud udløste dig derfra; derfor byder;jeg dig at gøre denne Gerning. 19 Når du høster din Høst på din Ager og har glemt et Neg på Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til, på det at Herren din Gud må velsigne dig i al dine Hænders Gerning. 20 Når du ryster dit Olietræ, da skal du ikke siden efter gennemsøge Grenene; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til. 21 Når du plukker din Vingård, da skal du ikke siden eftersanke; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til. 22 Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægyptens Land, derfor byder jeg dig at gøre denne Gerning. |