1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Femte Mosebog 25

1 Når der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at man skal dømme dem, da skal man dømme den retfærdige at være retfærdig og dømme den skyldige at være skyldig. 2 Og det skal ske, om den skyldige har fortjent at slås, da skal Dommeren lade ham lægge sig ned og lade ham slå for sit Ansigt efter hans Skyld med et vist Antal Slag. 3 Man skal slå ham fyrretyve Slag, man skal ikke lægge flere til, og man skal ikke blive ved at slå ham mange Slag ud over disse, så at din Broder ringeagtes for dine Øjne. 4 Du skal ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker. 5 Når Brødre bo til Hobe, og en dør af dem, og han har ingen Søn, da skal den dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands uden for Slægten; hendes Mands Broder skal komme ind til hende og tage hende til sin Hustru og ægte hende i sin Broders Sted. 6 Og det skal ske, den førstefødte, som hun føder, skal opføres efter hans døde Broders Navn, at dennes Navn ikke skal udslettes af Israel. 7 Men om Manden ikke har Lyst til at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gå op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig ved at oprejse sin Broder et Navn i Israel og vil ikke ægte mig i sin Broders Sted. 8 Så skulle de Ældste af hans Stad kalde ham og tale til ham; når han står fast derved og siger: Jeg har ikke Lyst til at tage hende, 9 da skal hans Broders Hustru komme frem til ham for de Ædstes Øjne og drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i hans Ansigt; og hun skal svare og sige: Så skal der gøres ved den Mand, som ikke vil bygge sin Broders Hus. 10 Og hans Navn skal kaldes i Israel: Den barfodedes Hus. 11 Når Mænd trættes sammen, den ene med den anden, og den enes Hustru kommer nær til for at udfri sin Mand af hans Hånd, som slår ham, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat på dennes Blusel: 12 Da skal du afhugge hendes Hånd; dit Øje skal ikke spare. 13 Du skal ikke have tvende Slags Vægt i din Pose, en stor og en liden. 14 Du skal ikke have to Slags Efa i dit Hus, en stor og en liden. 15 Du skal have en fuldkommen og ret Vægt, du skal have en fuldkommen og ret Efa, på det dine Dage skulle forlænges i det Land, som Herren din Gud giver dig. 16 Thi hver som gør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, enhver som gør Uret. 17 Kom i Hu, hvad Amalek gjorde dig på Vejen, der I droge ud af Ægypten, 18 hvorledes han kom imod dig på Vejen og slog din Bagtrop, alle de udmattede, som droge efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud. 19 Og det skal ske, når Herren din Gud får skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv for at eje det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen; du skal ikke glemme det.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV