1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Femte Mosebog 29

1 Disse ere den Pagts Ord, som Herren befalede Mose at gøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem ved Horeb. 2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem; I have set alt det, som Herren gjorde for eders Øjne i Ægyptens Land ved Farao og alle hans Tjenere og ved hans ganske Land, 3 de store Forsøgelser, som dine Øjne have set, de Tegn og de store underlige Ting. 4 Men Herren har ikke givet eder Hjerte til at forstå eller Øjne til at se med eller Øren til at høre med indtil denne Dag. 5 Og fyrretyve År har jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke opslidte på eder, og dine Sko bleve ikke opslidte på din Fod. 6 I have ikke ædet Brød og ej drukket Vin eller stærk Drik, for at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud. 7 Og der I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem. 8 Og vi indtoge deres Land, og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv. 9 Så holder denne Pagts Ord og gører efter dem, at I kunne gøre viseligen alt det, som I skulle gøre. 10 I stå i Dag alle sammen for Herren eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel, 11 eders små Børn, eders Hustruer og din fremmede, som er midt i dine Lejre, både din Vedhugger og din Vanddrager, 12 for at du skal træde over i Herren din Guds Pagt og i hans edelige Forbund, som Herren din Gud gør med dig i Dag; 13 at han må oprejse dig i Dag sig til et Folk, og han må være dig til Gud, som han har talet til dig, og som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob. 14 Og ikke med eder alene gør jeg denne Pagt og dette edelige Forbund, 15 men med den, som her er og står i Dag med os for Herren vor Guds Ansigt, og med den, som ikke er her i Dag med os. 16 Thi I vide, at vi boede i Ægyptens Land, og at vi drog midt igennem hos Hedningerne, hvor I droge igennem; 17 og I så deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder: Træ og Sten, Sølv og Guld, som vare hos dem, 18 for at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Kvinde eller Slægt eller Stamme om vender sit Hjerte i Dag fra Herren vor Gud til at gå bort og tjene disse Hedningers Guder; at der ikke skal være en Rod iblandt eder, som bærer Gift og Malurt; 19 og det skal ske, når han hører denne Forbandelses Ord, han da velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gå mig vel, endskønt jeg vandrer i mit Hjertets Stivhed, for at det vædede må rives bort med det tørstige. 20 Herren vil ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkærhed skal da ryge imod denne Mand, så al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge på ham, og Herren skal udslette hans Navn under Himmelen, 21 og Herren skal fraskille ham til det onde fra alle Israels Stammer, efter al den Pagts Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. 22 Og den følgende Slægt skal sige, ja eders Børn, som skulle opstå efter eder, og den fremmede, som skal komme fra et langt bortliggende Land, når de se dette Lands. Plager og de Sygdomme, med hvilke Herren har hjemsøgt det, 23 Svovl og Salt, Brand over hele Landet, så at det ikke kan besås, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed; 24 ja, da skulle alle Folk sige: Hvorfor har Herren gjort således imod dette Land? hvad er dette for en stor brændende Vrede:? 25 Da skal man sige: Fordi de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land; 26 og de gik bort og tjente andre Guder og tilbade dem, de Guder, som de ikke kendte, og som han ikke havde tildelt dem: 27 Derfor er Herrens Vrede optændt imod dette, Land, så at han har ført al den Forbandelse over det, som er skrevet i denne Bog, 28 og Herren har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stor Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses på denne Dag; 29 de skjulte Ting ere for Herren vor Gud; men de åbenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV