Femte Mosebog 4 1 Og nu, Israel! hør på de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I må leve og komme ind og eje Landet, som Herren eders Gud vil give eder. 2 I skulle intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og intet tage derfra, at I må bevare Herren eders Guds Bud, som jeg har budet eder. 3 Eders Øjne have set, hvad Herren har gjort for Bål-Peors Skyld; thi hver Mand, som gik efter Baal-Peor, ham har Herren din Gud udslettet af din Midte. 4 Men I, som hængte hardt ved Herren eders Gud, I leve alle på denne Dag. 5 Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom Herren min Gud befalede mig, at I skulle gøre således midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det. 6 Så holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk. 7 Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder: holde sig nær, således som Herren vor Gud til os, så tidt vi kalde på ham? 8 Og hvor er så stort et Folk, som har så retf ærdige Skikke og Bud, som hele denne Lov er, hvilken jeg i Dag lægger for eders Ansigt? 9 Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kungøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn: 10 Den Dag, da du stod for Herren din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Saml til mig Folket, så vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve på Jorden, og de skulle lære deres Børn dem. 11 Og I kom nær til og stode neden for Bjerget, og Bjerget brændte med Ild indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja forfærdeligt Mørke. 12 Og Herren talede til eder midt ud af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I så ingen, Skikkelse foruden Røsten. 13 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem på to Stentavler. 14 Og Herren bød mig på den samme Tid at lære eder Skikke og Bud, at I skulle gøre derefter i det Land, som I drage over til for at eje det.. 15 Så bevarer eders Sjæle vel, fordi I så slet ingen Skikkelse på den Dag, der Herren talede til eder på Horeb midt ud af Ilden, 16 at I ikke skulle handle fordærveligt og; gøre eder et udskåret Billede, en Skikkelse af noget Billede, en Lignelse af Mand eller Kvinde, 17 en Lignelse af noget Dyr, som er på Jorden, en Lignelse af nogen vinget Fugl, som flyver under Himmelen, 18 en Lignelse af noget krybende Dyr på Jorden, en Lignelse af nogen Fisk, som er i Vandet under Jorden; 19 og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Månen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel. 20 Men eder tog Herren og udførte eder af Jernovnen, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som man ser på denne Dag. 21 Og Herren blev vred på mig for eders Handelers Skyld og svor, at jeg ikke skulde gå over Jordanen, ej heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv. 22 Thi jeg dør i dette Land, jeg går ikke over Jordanen; men I skulle gå over den og eje dette gode Land. 23 Tager eder i Vare, at I ikke forglemme Herren eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, så at I gøre eder et udskåret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad Herren din Gud har forbudet dig. 24 Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkær Gud. 25 Når du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I handle fordærveligt og gøre et udskåret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, og I gøre det onde for Herren eders Guds Øjné til at opirre ham: 26 Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte. 27 Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, så at I skulle blive som en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvor Herren skal føre eder hen. 28 Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gerning, Træ og Sten, som hverken kunne se eller høre eller æde eller lugte. 29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, når du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. 30 Naar du faar Angst, og alle disse Ting ramme dig i de sidste Dage, da skal du til Herren din Gud og høre paa hans Røst, 31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke opgive dig eller ødelægge dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svor dem. 32 Thi spørg, kære, om de forrige Dage, som have været før dig, fra den Dag Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra Himmelens ene Ende og indtil Himmelens anden Ende, om der er sket noget som denne store Ting, eller om der er hørt noget som dette? 33 Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, således som du har hørt, og er blevet ved Live? 34 Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Hånd og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som Herren eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne? 35 Dig er det blevet vist, for at du skal vide, at Herren han er Gud, ingen uden han alene. 36 Af Himmelen har han ladet dig høre sin Røst for at undervise dig, og på Jorden har han;ladet dig se sin store Ild, og du har hørt hans Ord midt ud af Ilden. 37 Og fordi han elskede dine Fædre, da, udvalgte han deres Sæd efter dem, og han udførte dig af Ægypten ved sit Ansigt, ved sin store Kraft, 38 for at uddrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind og give dig deres Land til Arv, som det ses på denne Dag. 39 Så skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren din Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil der er ingen ydermere. 40 Og du skal holde hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa, dig vel og dine Børn efter dig, og at du må forlænge Dagene i det Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage. 41 Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang, 42 for at en Manddraber, som slaar sin Næste ihjel af Vanvare og uden at han hadede ham tilforn, kunde fly derhen; og at han kunde fly til en af disse Stæder og blive ved Live: 43 Nemlig Bezer i Ørken, på det jævne Land, hos Rubeniterne og Ramoth i Gilead hos Gaditerne og Golan i Basan hos Manassiterne. 44 Og dette er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt, 45 disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Budene, som Mose forkyndte Israels Børn, der de var udgangne af Ægypten 46 på denne Side Jordanen, i Dalen over for Beth-Peor, i den amoritiske Konge Sihons Land, han, som boede i Hesbon, hvem Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten. 47 Og de toge hans Land og Ogs, Kongen af Basans, Land til Eje, de to amoritiske Kongers, som vare på denne Side Jordanen, mod Solens Opgang, 48 fra Aroer, som ligger ved Bækken Arnons Bred, og indtil Sions Bjerg, det er Hermon, 49 og hele den slette Mark på denne Side Jordanen mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark neden for Foden af Pisga. |