Dommerbogen 9 1 Og Abimelek, Jerub-Båls Søn, gik til Sikem til sin Moders Brødre og talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt og sagde: 2 Kære, taler for alle Mændenes Øren udi Sikem: Hvilket er eder bedst, enten at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerub-Båls Sønner, herske over eder? eller at een Mand hersker over eder? kommer og i Hu, at jeg er eders Ben og eders Kød. 3 Da talede hans Moders Brødre alle disse Ord om ham for alle Mændenes Øren i Sikem, og deres Hjerter bøjede sig efter Abimelek, thi de sagde: Han er vor Broder. 4 Og de gave ham Sekel Sølv af Bål-Beriths Hus, og Abimelek lejede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham. 5 Og han kom til sin Faders Hus i Ofra og ihjelslog sine Brødre, Jerub-Båls Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, på een Sten; men Jotham, Jerub-Båls yngste Søn, blev tilovers, thi han havde skjult sig. 6 Og alle Mændene i Sikem og det ganske Millo Hus forsamledes og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved den Lund, som står ved Sikem. 7 Og man gav Jotham det til Kende, og han gik hen og stod på Garizims Bjergs Top og opløftede sin Røst og råbte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sikem, så skal Gud høre eder! 8 Træerne gik engang hen for at salve en Konge over sig, og de sagde til Olietræet: Reger over os! 9 Og Olietræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Fedme, som Gud og Menneskene ære hos mig, og gå hen at svæve over Træerne 10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, reger over os! 11 Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødme og min gode Frugt og gå hen at svæve over Træerne? 12 Da sagde Træerne til Vinstokken: Kom du, reger over os! 13 Og Vinstokken sagde til dem: Skulde jeg forlade min Most, som glæder Guder og Mennesker, og gå hen at svæve over Træerne? 14 Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du, reger over os! 15 Og Tornebusken sagde til Træerne: Er det i Sandhed så, at I ville salve mig til Konge over eder, da kommer, skjuler eder under min Skygge; men hvis ikke, da komme Ild ud af Tornebusken og fortære Cedrene på Libanon. 16 Og dersom I nu have handlet troligt og redeligt, ved at I have gjort Abimelek til Konge, og I have gjort godt imod Jerub-Bål og imod hans Hus, og I have gjort imod ham, som han har fortjent, 17 da rnin Fader har ført Krig for eders Skyld, og han har sat sig i Livsfare og friet eder af Midianiternes Hånd; 18 og I dog ere ståede op imod rnin Faders Hus i Dag og have ihjelslaget Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd på, een Sten, og have gjort Abimelek, hans Tjenestekvindes Søn, til Konge over Mændene i Sikem, fordi han er eders Broder; 19 ja, dersom I have handlet troligt og redeligt imod Jerub-Bål og imod hans Hus på denne Dag: Da værer glade over Abimelek, og han være også glad over eder; 20 men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelek og fortæer Mændene i Sikem og Millo Hus; der udkomme og Ild fra Mændene i Sikem og af Millo Hus og fortære Abimelek! 21 Og Jotham flyede og undveg og gik til Beer, og han boede der borte fra sin Broder, Abimeleks Ansigt. 22 Og Abimelek var Fyrste over Israel tre År. 23 Og Gud sendte en ond Ånd imellem Abimelek og imellem Mændene i Sikem, og Mændene i Sikem bleve utro mod Abimelek, 24 for at den Vold mod de halvfjerdsindstyve Jerub-Båls Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges på Abimelek, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og på Mændene i Sikem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslå sine Brødre. 25 Og Mændene i Sikem lagde et Baghold for ham på Bjergenes Toppe, og de røvede fra hver, der gik forbi dem på Vejen ; og det blev Abimelek tilkendegivét. 26 Men Gaal Ebeds Søn og hans Brødre kom, og de gik over til Sikem; og Mændene i Sikem forlode sig på ham. 27 Og de gik ud på Marken og høstede deres Vingårde og trådte Vindruerne og gjorde sig Forlystelser, og de gik ind i deres Guders Huse og åde og drak og bandede Abimelek. 28 Og Gål, Ebeds Søn, sagde: Hvo er Abimelek og hvo er Sikem, at vi skulle tjene ham? er han ikke Jerub-Båls Søn, og Sebul hans Befalingsmand? tjener I Hemors, Sikems Faders Folk! men vi, hvorfor skulle vi tjene ham? 29 Og hvo vil give dette Folk under min Hånd, så vil jeg bortskaffe Abimelek; men han sagde til Abimelek: Formér din Hær og drag ud'. 30 Der Sebul, de Øverste i Staden, hørte Gåls, Ebed Søns, Ord, da optændtes hans Vrede. 31 Og han sendte i Smug Bud til Abimelek og lod sige: Se Gål Ebeds Søn, og hans Brødre er komne til Sikem, og se, de opægge Staden imod dig. 32 Så gør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og lur på Marken; 33 Og det skal ske, om Morgenen, når Solen gaar op, da stå aarle op og overfald Staden; og se, når han og det Folk, som er hos ham, er drage ud imod dig, da må du gøre, med ham, som din Hånd magter, 34 Og Abimelek stod op om Natten og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede på Sikem med fire Hobe. 35 Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod ved Indgangen af Stadsporten; men Abimelek stod op og det Folk, som var med ham, af Bagholdet. 36 Og der Gål så Folket, da sagde han til Sebul: Se der kommer Folk ned fra Bjergenes Toppe; da sagde Sebul til ham: Du anser Skyggen af Bjergene for Folk. 37 Og Gål blev ydermere ved at tale og sagde: Se, der kommer Folk ned fra Landets Højder, og een Hob kommer fra Vejen til Troldmændenes Eg. 38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du som sagde: Hvo er Abimelek, at vi skulle tjene ham? er dette ikke det Folk som du foragtede? Kære, gak du nu ud og strid imod det! 39 Og Gål gik ud, frem for Mændene i Sikem, og stred imod Abimelek. 40 Men Abimelek. forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange ihjelslagne indtil Indgangen til Porten. 41 Og Abimelek blev i Aruma; men Sebul uddrev Gål og hans Brødre, så at de ikke måtte blive i Sikem. 42 Og det skete den anden Dag, da gik Folket ud på Marken, og de gave Abimelek det til Kende. 43 Da tog han Folket og delte dem i tre Hobe og lagde et Baghold på Marken; og han så, og se, Folket gik ud af Staden, og han rejste sig imod dem og slog dem. 44 Og Abimelek og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Indgangen til Stadens Port, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare på Marken, og sloge dem. 45 Da stred Abimelek imod Staden den ganske Dag og indtog Staden ihjelslog Folket, som var der udi; og han nedbrød Staden og besåede den med Salt. 46 Der alle Mændene i Taarnet i Sikem hørte, det da gik de ind i Beriths Gudshuses Tårn. 47 Og der kundgjordes Abimelek, at alle Mændene på Tårnet i Sikem havde samlet sig 48 Da gik Abimelek op på Bjerget Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelek tog Øksen i sin Hånd og huggede en Gren af Træerne og løftede den op og lagde den på sin Skulder; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I så, jeg gjorde, skynder eder at gøre som jeg! 49 Da huggede ogsaa alt Folket hver sin Gren af, og de gik efter Abimelek og lagde dem op til Tårnet og satte med dem Ild på Tårnet, så at også alle Mænd på Tårnet i Sikem døde, ved Tusinde Mænd og Kvinder, 50 Så drog Abimelek til Thebez og han lejrede sig mod Thebez og indtog den. 51 Men der var et stærkt Tårn midt i Staden, derhen flyede alle Mændene og Kvindene, ja alle Borgerne i Staden og lukkede til efter sig; og de stege op på Taget af Tårnet. 52 Da kom Abimelek til Tårnet og stred derimod; og han, kom nær til Døren på Tårnet for at opbrænde det med lld. 53 Men en Kvinde kastede et Stykke af en Møllesten på Abimeleks Hoved og knuste hans Hovedpande. 54 Da råbte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Våben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slå mig ihjel, at de ikke skulle sige om mig: En Kvinde slog ham ihjel; og hans unge Karl stak ham igennem, og han døde. 55 Og de israelitiske Mænd så at, Abimelek var død, da gik de hver til sit Sted. 56 Så betalte Gud Abimelek det onde, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre. 57 Og al Sikems Mænds Ondskab lod Gud komme tilbage på deres Hoved; og Jothams, Jerub-Båls Søns, Forbandelse kom over dem. |