1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Jobs bog 40

1 Og Herren svarede Job ud af Stormen og sagde: 2 Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig! 3 Vil du gøre min Ret til intet? vil du dømme mig at være uretfærdig, for at du kan være retfærdig? 4 Eller har du en Arm som Gud, og. kan du tordne med Lyn som han? 5 Pryd dig dog med Højhed og Herlighed, og ifør dig Ære og Pragt! 6 Udgyd din overstrømmende Vrede, og se til hver en hovmodig, og ydmyg ham! 7 Se til hver hovmodig, og tryk ham ned, og knus de ugudelige paa deres Sted! 8 Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket! 9 Og da vil ogsaa jeg bekende om dig, at din højre Haand kan frelse dig. 10 Se dog Behemoth*, som jeg skabte saavel som dig, den æder Græs som en Okse. 11 Se nu, dens Styrke er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Muskler. 12 Den strækker sin Stjert ud som et Cedertræ: dens Boves Sener ere sammenslyngede. 13 Benene i den ere som Kobberrør, dens Knogler lige som en Jernstang. 14 Den er den første iblandt Guds Skabninger; han som skabte den, rakte den dens Sværd,. l 15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der. 16 Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og Dynd 17 Lotusbuske dække den med Skygge.Piletræerne ved Bækken omgive den. 18 Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.. l 19 Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse? 20 Kan du trække **Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned? 21 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog? 22 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig? 23 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig? 24 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger? 25 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd 26 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner? 27 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere: 28 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV