1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Josuabogen 20

1 Og Herren talede til Josva og sagde: 2 Tal til Israels Børn, sigende: Afgiver for eder de Tilflugtsstæder, om hvilke jeg talede til eder ved Mose, 3 at en Manddraber, som af Våde, uforsætlig slår en Person ihjel, kan fly derhen, og at de kunne være eder til Tilflugt; for Blodhævneren. 4 Og han skal fly til en af disse Stæder, og han skal stå uden for Indgangen til Stadens Port og tale sine Ord for de Ældstes Øren af samme Stad, så skulle de tage ham ind i Staden til sig og give ham et Sted, hvor han kan bo hos dem. 5 Og når Blodhævneren forfølger ham, da skulle de ikke overantvorde Manddraberen i hans Hånd, efterdi han slog sin Næste uforsætlig og ikke tilforn var hans Fjende. 6 Så skal han bo i den samme Stad, indtil han har stået for Menighedens Ansigt for Retten, indtil den Ypperstepræst, som var i de Dage, er død; da må Manddraberen vende tilbage og komme til sin Stad og til sit Hus, til Staden, hvorfra han flyede. 7 Så helligede de Kedes i Galilæa på Nafthali Bjerg og Sikem på, Efraims Bjerg og Kirjath-Arba, det er Hebron, på Judas Bjerg. 8 Og paa hin Side Jordanen ved Jeriko, mod Østen, afgav de Bezer i Ørken på Sletten af Rubens Stamme og Ramoth i Gilead af Gads Stamme og Golan i Basan af Manasse, Stamme. 9 Disse var de Stæder, som vare beskikkede for, alle Israels Børn og for den fremmede, som var fremmed midt iblandt dem, at hver den, som slog en Person af Våde, måtte fly derhen, at han ikke skulde dø ved Blodhævnerens Hånd, inden han havde stået for Menighedens Ansigt.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV