Josuabogen 22 1 Da kaldte Josva ad Rubeniterne og ad Gaditerne og ad den halve Manasse Stamme, 2 og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder. 3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange År indtil denne Dag; men I have taget Vare på, hvad I skulle varetage, Herrens, eders Guds, Bud. 4 Og nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Rolighed, som han havde tilsagt dem; så vender eder nu og drager til eders Telte til eders Ejendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder på hin Side Jordanen. 5 Alene tager Vare på at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl. 6 Så velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Telte. 7 Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva Arv med deres Brødre på denne Side Jordanen mod Vesten. Og tilmed der Josva lod dem fare til deres Telte og havde velsignet dem, 8 da sagde han til dem saalunde: Drager tilbage til eders Telte med meget Gods og med såre meget Kvæg, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med såre mange Klæder, deler Byttet med eders Fjender med eders Brødre 9 Så vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage og gik fra Israels Børn fra Silo, som er i Kanåns Land, for at gå til Gileads Land, til deres Ejendoms Land, i hvilket de havde taget Arv efter Herrens Befaling ved Mose. 10 Og der de kom til Geliloth, som ligger i Kanåns Land, ved Jordanen, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et Alter stort af Anseelse. 11 Og Israels Børn hørte sige: Se, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Kanåns Land, i Geliloth ved Jordan, over for Israels Børn. 12 Der Israels Børn hørte det, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid. 13 Så sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Præsten Eleasars Søn, 14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder. 15 Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde: 16 Så siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, så at I ville i Dag være genstridige mod Herren 17 Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed 18 Og I vende eder i Dag bort fra Herren! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred på al Israels Menighed. 19 Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, så at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter. 20 Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig såre på det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning. 21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse,Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder: 22 Den stærke Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren - så frelse du os ikke på denne Dag! - 23 at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpå eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpå så hjemsøge Herren det selv! - 24 men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn måtte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels Gud 25 Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellém os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Så måtte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren. 26 Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer; 27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt, med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren. 28 Derfor sagde vi: Når det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder. 29 Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel. 30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Mannasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne: 31 Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikks have vist en sådan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Hånd. 32 Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og, Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanåns Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen. 33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drag op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi. 34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Al teret det Navn: det er Vidne imellem os, at Herren er Gud |