Josuabogen 24 1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt. 2 Da sagde Josva til alt Folket: Så siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum på hin Side Floden*, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og dé tjente andre Guder. 3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanåns Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak. 4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten. 5 Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterné, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud. 6 Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav. 7 Da råbte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og. det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange År. 8 Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede på hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Hånd, så at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt. 9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder. 10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Hånd. 11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Hånd. 12 Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, så vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med. din Bue. 13 Og jeg gav eder et Land, på hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingårde og af Oliegårde, som I ikke have plantet, æde I. 14 Så frygter nu Herren og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente på hin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren! 15 Og om det mishager eder at tjene Herren, så udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare på hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren. 16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren for at tjene andre Guder. 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, óg som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os på al den Vej, hvorpå vi gik, og iblandt alle de, Folk, vi have gået midt igennem. 18 Og Herren har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; også vi ville tjene Herren, thi han er vor Gud. 19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder. 20 Når I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt. 21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene Herren. 22 Da sagde Josva til Folket: l er selv Vidne imod eder, at I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner. 23 Så borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til Herren, Israels Gud. 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Så gjorde Josva på den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem. 26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom. 27 Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud. 28 Så lod Josva Folket fare, hver til sin Arv. 29 Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn Herrens Tjener, hundrede og ti År gammel. 30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnatlh-Sera, som ligger på Efraims Bjerg, Norden for Gås Bjerg. 31 Og Israel tjente Herren, så længe Josva levede, og så længe de Ældste levede, som længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel. 32 Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, på den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn; til Arv. 33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham på Efraims Bjerg. |