Josuabogen 4 1 Og det skete, der alt Folket var gået helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva: 2 Tager eder tolv Mænd af Folket, een af hver Stamme, 3 og byder dem og; siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder stå fast på, og bærer dem over med eder og lader dem blive på det Sted, hvor I blive denne Nat over. 4 Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme; 5 og Josva sagde til dem: Går over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten på sin Skulder efter Tallet på Israels Børns Stammer, 6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, når eders Børn her efter spørger og sige: Hvad betyde eder disse Stene? 7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev af skåret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskåret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen. 8 Og Israels Børn gjorde således, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet på Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der 9 Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde stået med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag. 10 Og Præsterne, som bare Arken, bleve stående midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet; Josva; og Folket skyndte sig og gik over. 11 Og det skete, der det ganske Folk var gået helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt. 12 Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, således som Mose havde talet til dem. 13 Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen på Jerikos slette Marker. 14 På den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, således som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage. 15 Og Herren sagde til Josva 16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen. 17 Så bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen 18 Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, så snart Præsternes Fodsåler havde betrådt det tørre, da kom Jordanens Vand,tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder. 19 Og Folket steg op af Jordanen på den niende Dag i den første Måned, og de lejrede sig i Gilgal, på Østgrænsen af Jerikos Landemærke. 20 Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal. 21 Og han sagde til Israels Børn:, Når eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene 22 da skulle I kundgør eders Børn det og sige: Israel gik på det tørre igennem denne Jordan, 23 thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over, 24 at alle Folk på Jorden skulle kende Herrens Hånd, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage. |