Josuabogen 7 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods thi Akan, en Søn af Kami som var en Søn af Sabdi, Seras Søn af Judas Stamme tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn. 2 Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Går op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai. 3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slå Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere få. 4 Så droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt. 5 Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand. 6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt på sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv på deres Hoved. 7 Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre! hvi lod du dog dette Folk gå over Jordanen for at give os i Amoriternes Hånd til vor Fordærvelse: og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne på hin Side Jordanen! 8 Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt 9 Når Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn? 10 Da sagde Herren til Josva: Stå du op; hvorfor faldt du på dit Ansigt? 11 Israel har syndet, ja, de have overtrådt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det også og lagde det iblandt deres eget Tøj. 12 Og Israels Børn skulle ikke kunne stå for deres Fjenders Ansigt, de må vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte. 13 Stå op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi så siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke stå for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte. 14 Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer på, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer på, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer på, det skal nærme sig, Mand for Mand. 15 Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det; han har, fordi han har overtrådt Herrens Pagt, og fordi han har gjort Dårlighed i Israel. 16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt. 17 Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt. 18 Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn af Judas Stamme, blev ramt. 19 Og Josva. sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig; 20 Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og så og så gjorde jeg. 21 Thi jeg så en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder. 22 Da sendte Josva Bud hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder. 23 Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt. 24 Så tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Får og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akor Dal. 25 Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig på denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kasted Stene over dem. 26 Og de opkasted en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldt man det samme Steds Navn Akors Dal*; den er der indtil denne Dag |