Josuabogen 8 1 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med alt Krigsfolket og gør dig rede, drag op mod Ai; se, jeg har givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Hånd. 2 Og du skal gøre ved Ai og dens Konge, ligesom du gjorde ved Jeriko og dens Konge, kun dens Bytte og dens Kvæg skulle I røve for eder selv; sæt dig et Baghold bag ved Staden! 3 Da gjorde Josva sig rede alt Krigsfolket at drage op til Ai, og Josva udvalgte tredive Tusinde Mand, vældige til Strid, og sendte dem hen om Natten. 4 Og han bød dem og sagde: Ser til, I som ere i Baghold ved Staden bag ved Staden, I skulle ikke holde eder såre langt fra Staden, og I skulle være alle sammen rede. 5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden, og det skal ske, når de gå ud imod os som i Begyndelsen, da ville vi fly for deres Ansigt. Og de skulle;gå efter os, indtil vi få draget dem bort fra Staden; thi de skulle tænke: De fly for vort Ansigt ligesom i Begyndelsen; og vi ville fly for deres Ansigt? Da skulle I rejse eder af Bagholdet og indtage Staden; og Herren eders Gud skal give den i eders Hånd. 6 I skulle gøre efter Herrens Ord; se, jeg har befalet eder det. 7 Og det skal ske, når I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild på Staden; I skulle gøre efter Herrens Ord; se, jeg har befalet eder det. 8 I skulle gøre efter Herrens Ord; se, jeg har befalet eder det. 9 Så sendte Josva dem, og de gik til Bagholdet, og de bleve imellem Bethel og Ai, vesten for Ai; men Josva overnattede den samme Nat midt iblandt Folket. 10 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og mønstrede Folket; og han drog op, han og de Ældste af Israel, fremmest for Folket mod Ai. 11 Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til og kom lige for Staden; og de sloge Lejr Norden for Ai, så at Dalen var; imellem Ai 12 Og han havde taget ved fem Tusinde Mand og sat dem i Baghold imellem Bethel og imellem Ai, Vesten for Staden. 13 Og da Folket havde opstillet hele Lejren, som var Nord for Staden, og Bagholdet, som var Vest for Staden, drog Josva samme Nat ned midt i Dalen. 14 Og det skete, der Kongen af Ai så det, da skyndte Mændene af Staden, sig og stode tidlig op og gik ud imod Israel til Striden, han og hele hans Folk, på en bestemt Tid, foran den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold på ham bag ved Staden. 15 Men Josva og al Israel lode sig slå for deres Ansigt og de flyede ad Vejen mod Ørken 16 Da blev alt Folket sammenråbt som var i Staden, for at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve dragne bort fra Staden. 17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai. og Bethel, som ej drog ud efter Israel; og de lode Staden åben og forfulgte Israel. 18 Da sagde Herren til Josva: Udræk dit Kastespyd, som du har i din Hånd, mod Ai, thi jeg vil give den i din Hånd; og Josva udrakte Spydet, som han havde i sin Hånd, mod Staden. 19 Da rejste Bagholdet sig hasteligen fra sit Sted, og de løb, der han udstrakte sin Hånd, og kom i Staden og indtoge den; og de skyndte sig og satte Ild på Staden. 20 Og Mændene af Ai vendte sig tilbage, og de så, og se, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var ingen Udvej for dem at fly hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte dem. 21 Da Josva og al Israel så, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai. 22 Og hine gik ud af Staden mod dem, så de vare midt imellem Israel, hine vare på den ene Side, og disse på den anden Side; og de sloge dem, indtil ingen blev tilovers af dem som undkommen eller undsluppen. 23 Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva. 24 Og det skete, der Israel var kommet til Ende med at slå alle Ais Indbyggere ihjel på Marken i Ørken, hvor de forfulgte dem, og de vare faldne alle sammen for skarpe Sværd, indtil det var forbi med dem: Da vendte al Israel tilbage til Ai og slog den med skarpe Sværd. 25 Og alle de, som faldt på samme Dag, både Mænd og Kvinder, vare tolv Tusinde, alle Folk af Ai. 26 Og Josva tog ikke sin Hånd, som han havde udrakt med Spydet, tilbage, førend han havde ødelagt alle Ais Indbyggere. 27 Ikkun Kvæget og Byttet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig selv efter Herrens Ord, som han bød Josva. 28 Og Josva afbrændte Ai, og han gjorde af den en stedsevarende Dynge, en øde Plads, indtil denne Dag. 29 Og han lod Kongen af Ai ophænge på et Træ indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kasted den for Indgangen til Stadens Port, og de opkastede en stor Stenhob over ham, som er der indtil denne Dag. 30 Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter på Ebals Bjerg, 31 ligesom Mose, Herrens Tjener,bød Israels Børn efter det, som er skrevet i Mose Lovbog: Et Alter af hele Stene, over hvilket der ikke er ført noget Jern; og de ofrede derpaa Brændofre for Herren, og de slagtede Takofre. 32 Og han skrev på Stenene en Afskrift af Mose Lov, som han havde skrevet for Israels Børns Ansigt. 33 Og al Israel og dets Ældste og Fogeder og Dommere stode på begge Sider af Arken tværs over for Præsterne, Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, så vel den fremméde som den indfødte, Halvdelen deraf hen imod Garizims Bjerg, og Halvdelen deraf hen imod Ebals Bjerg, således som Mose, Herrens Tjener, fra først af havde budet at velsigne Israels Folk. 34 Og derefter oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen. 35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ej lod oplæse for al Israels Forsamling, endog for Kvinderne og små Børn og den fremmede, som vandrede midt iblandt dem. |