Ordsprogenes bog 29 1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være. 2 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være. 3 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke. 4 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke. 5 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods. "En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand. som tager Gaver, nedbryder det. 6 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder. s Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig. 7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab. 8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden. 9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro. 10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv. 11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den. 12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige. 13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys. 14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig. 15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder. 16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald. 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder. 18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalib. 19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke. 20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham. 21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn. 22 En vredagtig Mand opvækker rrætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse. 23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære. 24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende. 25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; inden den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet. 26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret. 27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederststyggelighed. |