Salmernes bog 147 1 Lover Herren! Thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig. 2 Herren bygger Jerusalem, han Samler de fordrevne af Israel. 3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar. 4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn. 5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand. 6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden. 7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe; 8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene; 9 ham, som giver til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige. 10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben. 11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed. 12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud. 13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte. 14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede. 15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Befaling løber saare hastelig. 16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske. 17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde? 18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen. 19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love. 20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja! |