1871                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Salmernes bog 84

2 Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme. Hvor elskelige ere dine Boliger Herre Zebaoth! 3 Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud. 4 Ja Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud! 5 Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. 6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere. 7 Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem. 8 De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion. 9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit øre til den. Sela. Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt. 10 Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte. 11 Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. 12 Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig. 13 En Psalme.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV