Første Johannes brev 2 1 Kære Børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men skulle nogen begå en synd, har vi En til at tale vor sag hos Faderen, og det er Jesus Kristus, den Retfærdige, 2 som selv er sonoffer for vore synder, og ikke alene for vore, men for hele Verdens. 3 Hvis vi holder Guds Bud, ser vi deraf, at vi har erkendt Ham. 4 Den, som siger: "Jeg kender Ham" - men Hans Bud holder. han ikke, det menneske er en løgner, og i ham er Sandheden ikke; 5 den, som holder sig til Hans Ord, hos det menneske er i Sandhed Guds kærlighed fuldbyrdet, og derved erkender vi, at vi er i Ham. 6 Den, som siger om sig selv, at han er og bliver i Ham, det menneske må også leve sådan, som Han levede. 7 I Elskede, hvad jeg skriver, er ikke et nyt Bud, det er det gamle Bud, som I har haft lige fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, I har hørt. 8 Og alligevel skriver jeg Budet til jer som et nyt, og det, jeg skriver, er sandt i Ham og i jer: Mørket er vigende, og det Sande Lys skinner allerede. 9 Den, som påstår, at han er i Lyset, alt imens han hader sin Broder, det menneske er stadig i Mørket. 10 Den, som elsker sin Broder, det menneske lever i Lyset, og der er ikke fælder for hans fod. 11 Den, som hader sin Broder, det menneske er i Mørket, og han vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, for Mørket har blindet hans øjne. 12 Jeg skriver til jer Børn: jeres synder er jer tilgivet i Hans Navn. 13 Jeg skriver til jer Fædre: I har erkendt Ham, jeres Begyndelse. Jeg skriver til jer unge: I har besejret den Onde. 14 Jeg har skrevet til jer Børn: I har erkendt Faderen. Jeg har skrevet til jer Fædre: I har erkendt Ham, jeres Begyndelse. Jeg har skrevet til jer unge: I er stærke, og Guds Ord bliver i jer, og I har besejret den Onde. 15 Elsk ikke Verden, og ikke det, som er i Verden. Hvis et menneske elsker Verden, er Faderens kærlighed ikke i ham. 16 For hvad Verden kan byde på - det, som kroppen begærer, det, som øjnene begærer, og hovmodet over at eje livsgoderne - det er ikke fra Faderen, det er fra Verden. 17 Verden forgår, og begæret efter Verden forgår, men den, som gør Guds vilje, bliver i Evighed. 18 Børn, det er de sidste tider. I har hørt, at Antikrist kommer, og der har allerede vist sig mange Antikrister. Deraf kan vi se, at det er de sidste tider nu. 19 De udgik fra os, men de var ikke af vore. Hvis de havde været af vore, var de blevet sammen med os, men de gik ud fra os, og derved kan man se, at de ikke alle er af vore. 20 Men alle I er salvet af den Hellige, og alle har I erkendelse, 21 og hvad jeg skriver til jer, er ikke, at I ikke erkender Sandheden. Jeg skriver netop til jer, at I kender den, og at enhver løgn er Sandheden fremmed. 22 Løgner? Hvem er det? Løgner er den, som nægter, at Jesus er Kristus. Denne løgner er Antikrist - han fornægter Faderen og Sønnen. 23 Den, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, som bekender sig til Sønnen, har også Faderen. 24 Lad det, I har hørt fra jeres Begyndelse, blive hos jer! Hvis det, I har hørt fra Begyndelsen, bliver hos jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. 25 Og det løfte, som Han selv har givet os, det er det Evige Liv. 26 Dette er, hvad jeg ville skrive til jer angående dem, som vil lede jer på afveje. 27 Hvad jer selv angår, har I modtaget den Hellige Salvning fra Ham, og den bliver i jer, og I har ikke brug for belæring fra andre. Men da Hans Salvning giver jer kundskab om alting, fordi den er sandfærdig og aldrig lyver, så blib i Ham, således, som I har lært det. 28 Ja, Børn, bliv i Ham! Når Han så træder synligt frem, kan vi være ved frit mod og skal ikke med skam blive vist bort fra Ham ved Hans komme. 29 Når I har erkendt, at Han er retfærdig, så ved I, at enhver, som gør de gerninger, Gud regner for retfærdige, er født af Ham. |